MSL BLOGGEN 2012 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Mars > Research > Mars Science Laboratory > MSL Blog (Danish) > MSL Blog (2012)

Hvordan går det Curiosity?

2012-12-30 19:07 - Jaqueline K. Jensen

Det går alt i alt fint og her i Marsgruppen på Niels Bohr Institutet er vi meget spændte på hvad det nye år må bringe af lækkerier om den røde naboplanet. Godt Nytår!

Curiosity har nu haft brugt alle ombordværende instrumenter til at analysere Mars jord (mangler dog stadig to instrumenter til indsamling/forbehandling; nemlig et bor og en børste), og allerede nu ses det at Mars jorden har en kompleks kemisk sammensætning. Bl.a. har man registreret både vand, svovl og klor-holdige stoffer.  At man så tidligt i missionen påviser så bred en vifte af kemiske stoffer, viser laboratoriets evne til at analysere forskellige jord-og sten-prøver i løbet af de næste to år. Curiosity er den første Mars-rover, som er i stand til at levere opsamlet jord ind i så avancerede analytiske instrumenter. Et af instrumenterne er SAM (Sample Analysis at Mars), som anvender tre metoder til at analysere både faste stoffer og gasser; blandt andet de, som afgives under opvarmning af den undersøgte prøve. Specielt en type af kemiske stoffer er af stor interesse for forskerne, nemlig organiske forbindelser, idet disse kan indgå som bestanddele, føde, affaldsprodukter af eller ingredienser til liv (organiske molekyler er kulstofforbindelser som er afgørende for livet på Jorden). På nuværende tidspunkt er der dog ingen påvisning af organisk materiale på Mars – og det selvom man mener at der egentlig bør være noget. Den type af meteoritter, som hedder kulkondritter indeholder ca. 4% organisk materiale og der er ingen grund til at tro at der ikke skulle lande en del af disse på Mars præcis ligesom på Jorden. Vi ved til gengæld også at Mars-overfladen er et aggressivt miljø og at bl.a. UV-stråling forholdsvis hurtigt vil kunne nedbryde organisk materiale på overfladen. Men som Principal Investigator på SAM Paul Mahaffy siger; ”videnskabs-teamet vil lede videre”.


Fototekst: Dette foto er et selvportræt af Curiosit taget i området ”Rocknest”, hvor der blev foretaget 5 små udgravninger, med efterfølgende analyse af Marjorden fra klitten "Rocknest Wind Drift" (mosaikken blev optaget på 84. sol”, 31. oktober, 2012). Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Vha. APXS instrumentet (Alpha Partcle X-ray Spectrometer) og MAHLI kameraet (Mars Hand Lens Imager) på roverarmen, har man bl.a. fået bekræftet at området omkring Rocknest har en grundstof-sammensætning og stofligt udseende, der ligner andre steder, som har været besøgt af de tidligere NASA Mars-rovere Sojourner, Spirit og Opportunity.  CheMin (kemi og mineralogi instrumentet) har bl.a. ved brug af  røntgen-diffraktometer undersøgelser af Rocknest prøverne, vist en sammensætning hvor ca. halvdelen er almindelige vulkanske mineraler og den anden halvdel er ikke-krystallinsk materiale, såsom forskellige typer af glas, som også kan dannes ved forskellige former for vulkansk aktivitet. Vha. SAM har man skaffet yderligere informationer omkring indholdet af de grundstoffer, som kun forefindes i meget små koncentrationer og forholdet mellem nogle af de tilstedeværende isotoper. Isotoper er forskellige former af det samme grundstof, og kan give et fingerpeg om bl.a. miljøforandringer. I de første undersøgelser af Mars jord har SAM bl.a. fundet svovl, oxygenforbindelser og vandmolekyler. Vandmolekylerne er ikke uventet, idet disse kan binde sig til overflader af sand og specielt støvkorn (som er så små at de har en meget stor overflade ift. deres volumen). SAM instrumentet har dog ikke kunne give nogen endelig påvisning af organiske molekyler i jorden fra Rocknest området. Instrumentet har dog detekteret simple klorerede kulstofforbindelser, som indeholder hydrogen (brint), carbon (kulstof) og klor. Men det er endnu uvist, hvorvidt kulstoffet i disse molekyler har deres oprindelse på Jorden eller Mars. Komplikationen skyldes at der ifm. nogle af analyserne i SAM foretages en kemisk processering vha. organiske forbindelser medbragt fra Jorden. Som supplement til CheMin og SAM undersøgelserne, har MAHLI givet nogle fantastiske nær-fotos af sand i "Rocknest" klitten.

Fototekst: Grafen viser målinger af bl.a. oxygen og svovldioxid. Kilde:NASA/JPL-Caltech/GSFC.

Roveren kørte mandag d. 10 december 19 meter mod nordøst og begyndte dermed at køre ned i et lidt lavere-beliggende område kaldet "Yellowknife Bay". Dette var roverens fjerde køredag i træk og bragte dermed den totale tilbagelagte vejlængde op på 598 m. Det er i dette område at forskerne håber at finde en god sten til at bore i. Dette var Curiositys fjerde kørselsdag (efter Rocknest), hvor den bl.a. passerede forbi en outcrop (klippefremspring) kaldet "Shaler". Her benyttede forskerne både kemi og kamera instrumentet (ChemCam) og Mast kameraet (MastCam) til at undersøge klippens kemiske sammensætning og observere dens meget tydelige fysiske lagdeling. Netop denne dag blev roverens kørsel dog ca. 30 procent kortere end ellers planlagt. Dette skyldes at softwaren detekterede at roveren tiltede (hældede) lidt mere end tilladt og videre kørsel blev dermeed (automatisk) afbudt denne dag. Ifølge Rick Welch, mission manager hos NASAs Jet Propulsion Laboratory, Pasadena, Californien, gennemkører Curiosity lige nu en landskabstype, som er noget forskellig fra, hvad den ellers har passeret og den reagerer derfor anderledes. Yellowknife Bay ligger ca. ½ meter nede under det område hvor Curiosity har kørt indtil dette tidspunkt. Umiddelbart lyder dette jo ikke af meget, men det er vigtigt at finde en sikker vej derned, idet man ikke ønsker uforudsete hændelser, der kunne være risikable eller på anden måde forsinke missionen.

Fototekst: På missionens 120. sol (d. 7. December 2012) benyttede Curiosity sit Mast kamera (Mastcam) til at at tage dette foto af en klippe, der nu uformelt kaldes for "Shaler." At man netop undersøgte denne klippe skyldtes dens meget tydelige lagdeling. Det område som kan ses på fotoet svarer til ca. 90 cm i forgrunden. Billedet er blevet hvid-balanceret for at vise, hvordan stenen ville se ud hvis fotoet var taget på Jorden. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Den 14. december nåede roveren til nogle sten, som er navngivet henholdsvis "Costello" og "Flaherty." Forskerne brugte her to af de instrumenter, der sidder for enden af robotarmen til at undersøge målene; grundstofanalysatoren, Alpha Particle X-Ray Spektrometeret (APXS) og "håndlinsen" MAHLI. Efter disse undersøgelser kørte roveren den 17. december ca. 5,6 meter længere ind Yellowknife Bay, hvorved den samlede tilbagelagte køreafstand kom op på 677 meter. Lige nu befinder Curiosity sig i Yellowknife Bay. Håbet er at man i løbet af begyndelsen af 2013 kan finde en god sten, hvori man kan udføre den første boreprøve på Mars nogensinde. Den udborede prøve skal herefter sies, sorteres, portioneres og vha. Robotarmen tilføres de forskellige analyseinstrumenter ombord på roveren.

Fototekst: Et kig tilbage mod indgangen til »Yellowknife Bay '., Curiosity brugte sit venstre Navigations kamera til at tage dette foto af  ”trinnet” ned  i det lavere belliggende område kaldet "Yellowknife Bay." Billedet blev taget den 125. sol (12. december 2012), hvor roveren kørte ca. 26 m ind i Yellowknife Bay. Nedstigningen til området er synlig i den øverste halvdel af dette billede. Kilde: NASA / JPL-Caltech.

Første resultater fra SAM-analyser af jord

2012-12-09 21:10 - Kjartan Kinch

I den senere tid har der været en del historier i både den danske og internationale presse om at Curiosity skulle have gjort en virkeligt stor, historisk opdagelse. Uheldigvis var det historien om en fjer, der blev til fem høns. 

Først fjeren: SAM-instrumentet har i de forløbne uger gennemført sin første analyse af Mars-jord (instrumentet havde tidligere foretaget målinger på luften). SAM er juvelen i Curiosity’s instrumentpakke, et 40 kg tungt laboratorium som på det nærmeste er en hel Mars-mission i sig selv. Derfor er det naturligvis stort og godt nyt at SAM nu er i gang med at lave målinger, instrumentet fungerer som det skal og leverer data af god kvalitet.

“Fjeren” var at der i SAM’s analyse optrådte nogle simple organiske forbindelser, kloreret metan, dvs. metan, hvor et eller flere brintatomer er udskiftet med klor. Siden de første landere på Mars har vi ment at Mars-overfladen er helt renset for organiske forbindelser, hvilket skyldes den kraftige ultraviolette stråling samt tilstedeværelsen af nogle ganske reaktive (oxiderende) stoffer i jorden, specielt har Phoenix-landeren identificeret perklorater (forbindelser af klor med 4 iltatomer) som vede høje temperaturer er voldsomt reaktive, og SAM’s resultater tyder også på at de samme forbindelser er tilstede i Gale krater.

Man har altså i mange år ment at der slet intet organisk materiale var i Marsjorden, så derfor var det naturligvis et betydeligt resultat, hvis SAM kunne påvise det modsatte. Her skal man lige huske at “organisk” i kemisk forstand blot betyder kulbrinter, og altså ikke nødvendigvis betyder biologisk, der findes masser af abiologisk organisk materiale,  visse meteoritter er for eksempel fulde af komplekse organiske forbindelser. Omvendt består levende organismer jo af organisk materiale og tilstedeværelsen af organisk materiale er derfor i hvert fald en forudsætning for liv.

Eftersom fund af organisk materiale i Marsjorden ville være en ganske betydelig videnskabelig nyhed ville holdet naturligvis gerne være sikre på, at resultatet var helt solidt, før det blev offentliggjort. SAM måler ikke direkte på Marsjorden. En jordprøve varmes kraftigt op og og SAM analyserer de gasser som afgives ved opvarmningen. Ydermere findes der nogle organiske stoffer inde i instrumentet - medbragt fra Jorden dels til kalibrering og dels til processering af forbindelser i Mars-jorden, som så vil tillade frakmenter af disse at løbe gennem et gas-chromatometer, som er et af elementerne i SAM. En mulighed er derfor at de meget reaktive klorforbindelser fra Marsjorden under opvarmning er kommet i kontakt med kulbrinter inde i instrumentet og har dannet det observerede klorerede metan.  

Uheldigvis slap det ud i pressen at der var en stor nyhed på vej og for hver dag voksede spekulationerne så man snart kunne læse om en “jordrystende opdagelse af historiske proportioner”. Jo mere videnskabsholdet holdt tæt med, hvad det drejede sig om, jo mere løb spekulationerne løbsk.

I mandags blev opdagelsen af kloreret metan så offentliggjort ved et pressemøde på American Geophysical Unions årlige konference. Imidlertid er konklusionen at det ikke kan udelukkes at det klorerede metan er opstået ved kontakt med materiale vi har bragt med fra Jorden. Så tilstedeværelsen af organiske forbindelser i Marsjorden er lige nu et åbent spørgsmål. Efterhånden som SAM laver flere målinger vil det sandsynligvis blive klarere, hvordan disse observationer skal fortolkes. 

Ikke så klart og måske ikke så spændende, men sådan er videnskab. To skridt frem og et tilbage. Der var tale om en fjer. En pæn, spændende og interessant fjer, men fem høns var det ikke. Vi er bare glade for at instrumentet virker og vi glæder os til at se resultater fra målinger på sten og klipper.

American Geophysical Union

2012-12-04 15:10 - Asmus Koefoed

-
Kjartan Kinch og Jens Frydenvang er kommet sikkert til USA og deltager i disse dage i den årlige konference for American Geophysical Union (AGU) som er verdens største af sin slags med over 20.000 deltagere.

Roverens kørselsrute

2012-12-04 14:05 - Jaqueline K. Jensen
-

Nedenstående kort viser Curiosity's kørselsrute fra landingsstedet "Bradbury Landing" og videre ud til området der kaldes for "Point Lake" – en strækning på ca. 519 meter. Den 30 November befandt roveren sig helt ude mod øst i området ”Rocknest”, hvor der blev taget en del graveprøver af sandet som herefter blev analyseret i instrumenterne ombord. På kortet ses også et område der kaldes for "Yellowknife Bay", der er en af de mulige lokationer til udførelse af de første boreprøver. Alle disse steder befinder sig nord for bjerget Mount Sharp, som ligger i midten af Gale krateret. Billedet der er basis for kortet, er taget med kameraet HiRise (High Resolution Imaging Science Experiment Camera) på MRO (Mars Reconnaissance Orbiter), den ene af NASAs satellitter, der kredser omkring Mars.

Kort der viser Curiosity's kørerute. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona.

Panoramaudsigt fra 'Rocknest'

2012-11-15 15:42 - Jaqueline K. Jensen
-

Alt imens Curiosity bevæger sig støt udover stepperne på Mars, bliver der taget en masse flotte fotos af denne fjerne planet. Nedestående panoramabilleder er optaget fra lokaliteten "Rocknest", hvor Curiosity tilbragte store dele af oktober og november 2012, og panoramaerne er dannet ved at sætte en masse enkeltbilleder sammen, som alle er taget med Mast Kameraet (Mastcam). Ud over at disse billeder giver et fantastisk view ud over en anden planet, benyttes de også af forskerne til at identificere nye mulige kørselsmål for roveren. Det øverste foto er hvid-balanceret for at vise, hvordan Mars overfladen ville se ud, hvis det var taget på Jorden; dvs. hvis man fjerner det okkerfarvede bidrag til belysningen, som er virkningen af Mars' støvede atmosfære. Derimod er panoramabilledet nedenunder gengivet i den rå farve-version, der viser hvordan udsigten ser ud på Mars inklusive det rødbrunlige belysningsbidrag fra det atmosfæriske støv.

 

Tryk på det foto der ønskes forstørret, ligeså på JPL's site. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Malin Space Science Systems.

Er Mars virkelig rød?

2012-12-19 16:00 - Asmus Koefoed


Morten er tilbage

2012-11-19 16:00 - Asmus Koefoed
-

Stor var gensynets glæde da Morten Bo Madsen kom storsmilende ind på kontoret efter næsten 4 måneder i Pasadena. Selv med email og telefon har det været lidt af en opgave at koordinere kommunikationen. Morten arbejdede på Marstid, som har et døgn der er ca 40 minutter længere end Jordens døgn. Det betød Morten af og til havde samme arbejdstider som resten af gruppen i Danmark. I praksis havde Morten derudover varierende arbejdstid så vi slap ikke for omhyggelig planlægning af tele-møderne.

Morten er en erfaren "Marsmand" og har under tidligere missioner arbejdet på Mars-tid, noget som sætter pres på kroppens biologiske ur, tilstanden kan bedst beskrives som konstant jet-lag. Til holde styr på tiderne alligevel har han to ure, det på den højre arm viser lokal tid på Jorden og det på venstre viser lokal tid på Mars. 

Læs mere her

Morten på Phoenix missionen i 2008 med blåt LED panel til at simulere dagslys : Credit University of Arizona

-Til toppen

Atmosfæren på Mars

2012-11-15 11:43 - Jaqueline K. Jensen
-

MSL forskerne har allerede erhvervet sig vigtig viden om, hvordan Mars kan have mistet meget af sin oprindelige atmosfære. Ved hjælp af instrumenterne ombord på Curiosity er håbet at forstå, hvad der skete med Mars’ atmosfære for derved at kunne vurdere, om planeten nogensinde har været beboelig. Et af de instrumenter på Curiosity, som kan give information om atmosfærens sammensætning er SAM (”Sample Analysis at Mars”), som egentlig indeholder flere instrumenter; et ”Tunable Laser Spectrometer” (TLS) , et massespektrometer og en gaskromatograf. Resultater fra SAM tyder på, at tabet af en det meste af den oprindelige atmosfære er sket ved en fysisk proces der fremmer fastholdelse af grundstoffers tungere isotoper. Isotoper er varianter af det samme grundstof, men med forskellig atomvægt.

Den nuværende Mars atmosfære er ca. 100 gange tyndere end Jordens. Grafen nedenfor viser den procentvise mængde af fem gasser i atmosfæren, målt med kvadrupol massespektrometeret, som er en del af SAM. Målingerne blev foretaget i Gale krateret i det der kan betegnes som tidligt forår på Mars sydlige halvkugle. Grafen anvender en logaritmisk skala for at kunne afbilde gassernes procentvise andel af atmosfæren i samme plot, til trods for deres meget forskellige koncentrationer. Den fremherskende gas er tydeligvis kuldioxid, der ses at udgøre 95,9 procent af atmosfærens volumen. De næste fire hyppigst forekommende gasser er argon, nitrogen (kvælstof), oxygen (ilt) og kulmonoxid.

Grafen viser gasindholdet i Mars atmosfæren. Målt med SAM instrumentet. Kilde: NASA/JPL-Caltech, SAM/GSFC.
-Til toppen

De første SAM resultater viser at der er sket en stigning på ca. fem procent i de tungere kulstof-isotoper i den atmosfæriske kuldioxid, sammenlignet med beregninger over hvad isotopindholdet har været da Mars blev dannet. At der er en øget mængde af de tungere isotoper i forhold til de lettere, tyder på at tabet af atmosfæren skete ved en langsom "sivning" af gas fra den øvre del af atmosfæren ud i interplanetariske rum i modsætning til dramatisk, pludseligt tab af store dele af atmosfæren ved f.eks. nedslag af store meteorer. Tab fra den øvre del af atmosfæren, giver netop udslag i færre af de lettere isotoper. Undersøgelser af Argon isotoper har ligesom for kuldioxid, vist en udpræget overvægt af de tunge isotoper.

Med disse indledende undersøgelser af Mars’s atmosfære, har man med SAM’s meget følsomme instrumenter også foretaget de mest sensitive målinger af metan-gas (CH4) på Mars nogensinde. Fordi der er så lidt metan tilstede i Mars-atmosfæren, har det indtil nu været vanskeligt at detektere gassen fra Jorden eller de nuværende satelitter der kredser om Mars. Der har dog for nylig været rapporteret fund af metan i Mars-atmosfæren baseret på målinger fra teleskoper på Jorden. De foreløbige resultater fra Curiosity viser imidlertid meget lidt eller slet ingen metan. Netop denne gas er af stor interesse for os, idet dens levetid er kort i Mars-atmosfæren, så hvis metan er tilstede må det kontinuerligt frigives ved en eller anden proces. Metan dannes på Jorden ved mange biologiske processer, men kan også frigives ved geologiske processer som f.eks. vulkanudbrud.

Mange forskere mener, at Mars for længe siden kan have haft et helt anderledes miljø end nu, både med tilstedeværelse af vand og en tykkere atmosfære. I 2014 vil NASAs mission ”MAVEN” (Mars Atmosphere and Volatile Evolution) undersøge eventuelle tab fra den øvre atmosfære. Håbet er at SAM skal analysere sin første faste prøve i de kommende uger, og dermed begynde at søge efter organiske forbindelser i Gale-kraterets klipper og jord. Noget af det der har højeste proritet, er analysen af mineraler som indeholder vand og det at søge efter og analysere karbonater (forbindelser af carbonat-ionen: CO32-).

Til toppen

Identifikation af Mars mineraler

2012-11-07 08:20 - Jaqueline K. Jensen
-

Curiosity har gennemført de første indledende forsøg med Mars jord, der skal bruges til at identificere mineralogien i Gale krateret og hvorvidt jorden her ligner f.eks forvitret basaltiske jord af vulkansk oprindelse fra Hawaii på Jorden. De mineraler, som blev identificeret i den første prøve jord, blev overført til analyse i Kemi og Mineralogi instrumentet (CheMin). Forskerne håbede herved bl.a. at finde ud af hvorvidt man kunne eftervise de resultater, som er opnået på tidligere missioner mht. den mineralogiske sammensætning af støvet og den fine jord (der er så vidt udbredt på den røde planet). Tidligere analyser har baseret sig på Mössbauer-spektroskopi og grundstofanalyse alene - og det betyder at kun jern-holdige mineralers sammensætning i princippet var kendt. For mange af grundstofferne havde man kun grundstofsammensætningen totalt, men (i princippet) ingen viden om, hvordan disse fordelte sig blandt mineraler. Curiosity's jordprøve-opsamler skovlede jorden op den 15 oktober 2012 - svarende til sol 69 - og den blev overført til CheMin for røntgen-diffraktions-analyse den 17. oktober 2012. Ved at beskyde prøven med røntgenstråler og herefter registrere, hvordan disse spredes fra prøven på atomart niveau kan man endeligt identificere og kvantificere mineraler på Mars for første gang. Hvert mineral har et unikt mønster af ringe (diffraktions spektre) også kaldet "fingeraftryk". På nedenstående foto kan man se grafik, der viser resultaterne fra denne første analyse af Mars jord. Farverne i grafikken repræsenterer intensiteten af røntgenstrålerne, hvor rødt er den mest intense. Billedet afslørede blandt andet tilstedeværelsen af krystallinsk feldspat, pyroxener og olivin iblandet et ikke-krystallinsk (amorf) materiale. Det har vist sig at prøven svarer til jord fundet på Hawaii øerne.

Dette foto er et af resultaterne af den første analyse af Marsjord fortaget med ”kemi og mineralogi” instrumentet (CheMin). Kilde: NASA/JPL-Caltech/Ames.

Identifikationen af mineraler i sten og jord er afgørende for missionens mål mht. at vurdere tidligere miljøforhold. Hvert mineral ”gemmer” på information om de betingelser, hvorunder det blev dannet. Den kemiske sammensætning af en sten indeholder kun tvetydig mineralogisk information. Et godt eksempel herpå er mineralerne, diamant og grafit, som har den samme kemiske sammensætning, men meget forskellige strukturer og egenskaber.

CheMin har som sagt et røntgen-diffraktions instrument, men her på Jorden er de bare oftest meget større. Røntgen diffraktions instrumentet på roveren er specielfremstillet, med det formålet at gøre den så lille og let som mulig. I forhold til de tidligere anvendte analysemetoder på Mars, giver røntgen-metoden en mere præcis identifikation af mineralerne. Røntgendiffraktion aflæser mineralernes interne struktur ved at registrere hvordan krystallerne interagere med røntgenstrålerne. Faktisk har disse innovative teknologiske bedrifter fra NASA resulteret i fremskridt indenfor andre applikationer af disse instrumenter på Jorden, herunder kompakt og bærbar røntgendiffraktionsudstyr til olie-og gas efterforskningen, analyse af arkæologiske genstande og screening af forfalskede lægemidler.

Den første prøve, der blev kørt i CheMin, var jord som Curiosity’s skovlede op fra området Rocknest. Prøven blev rystet gennem en sigte for her at frasortere partikler større end 150 mikrometer, omtrent bredden af et menneskehår. Prøven består af mindst to komponenter; ”globalt” støv som er fordelt på Mars overflade via støvstorme og mere fint sand af lokal oprindelse. Analyseren af dette sten tyder på at det stammer fra yngre dannelses-processer på Mars. Ifølge David Bish (CheMin co-investigator) ved man nu at ca. halvdelen af jorden er ikke-krystallinsk materiale, såsom vulkansk glas eller produkter fra forvitring af vulkansk glas. Indtil videre har resultaterne fra det materiale, som er blevet undersøgt indtil nu, været i god overensstemmelse med forkernes oprindelige idéer mht. aflejringerne i Gale-krateret og forventningen om at der er foregået et skift fra vådt til tørt miljø. De meget gamle sten indikerer f.eks. at der har været strømmende vand, hvorimod mineralerne i den yngre jord passer med hypotesen om begrænset adgang til og interaktion med vand.

Den Mars-jord som er blevet undersøgt af Kemi og Mineralogi instrumentet (CheMin) viser at det indeholder mineralet olivin. På fotoet kan man se tumblede krystaller af olivin på flere millimeter i diameter. Den semi-ædle sten Peridot, er en variant af olivin. Kilde: NASA/JPL-Caltech.

Rocknest-stenene 'Burwash' og 'Et-Then'

2012-11-03 14:20 - Jaqueline K. Jensen
-

På Sol 81 afsluttede roveren en stikprøve analyse af Mars’ atmosfære foretaget ved hjælp af instrumentet ”Sample Analysis at Mars” (SAM) og på Sol 82 (29 oktober 2012) benyttede Curiosity igen instrumentet ”Mars Hand Lens Imager” (MAHLI) til at fotografere de forskellige sten i "Rocknest" området, hvorefter den forberedte sig på en overnatning,  hvor der skulle foretages analyse af en jordprøve med Kemi og Mineralogi instrumentet (Chemin). Nogle af de fotos der blev taget på sol 82 (29 oktober, 2012) kan ses her. Det første foto er taget fra MAHLI, som sidder for enden af robotarmen, og viser en klippesten der kaldes for "Burwash". Burwash ligger i nærheden af roverens venstre forhjul i området Rocknest. Som man kan se, har stenen en belægning af støv og de grovere synlige korn er sand. MAHLI fotograferede klippen i en afstand af ca. 11,5 cm og dækker et område på omkring 7,6 centimeter gange 5,7 centimeter.


På dette foto ses stenen Burwash (taget på sol 82 ved Rocknest). Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

En anden sten der blev fotograferet i Rocknest denne dag, var "Et-Then", navngivet efter en ø i Great Slave Lake, Northwest Territories, Canada. MAHLI fotograferede stenen i en afstand af ca. 40 cm og billedet dækker et areal på omkring 24 centimeter gange 18 centimeter. Et-Then lå da også i nærheden af roverens forreste venstre hjul.

Her ses et foto af stenen "Et-Then" som blev taget på sol 82 (29 oktober 2012.). Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Et universelt landskab?

2012-11-02 16:00 - Asmus Koefoed
-

Da jeg fik første øjekast på billederne fra Curiosity var det første der slog mig at vores Amerikanske kollegaer havde rejst godt en kvart milliard kilometer for at finde et landskab der i den grad lignede Santa Monica bjergkæden som ligger godt 13 km væk fra kontrol rummet i Passadena. Bortset fra Hollywood skiltet og de sporatiske planter har krater kanten og de Californiske bjerge begge tydelige tegn på erosion hvor vejr og vind har afrundet formerne og skabt kanalnedløb der har gravet sig ned i bjergene.  

-

Santa Monica bjergkæden består af gammel havbund der er presset op af pladetektonikken og består af forholdsvis bløde materialer hvor imod Gale kraterets kratervægges dannelse stadig er noget af et mysterium. 

-
Erosionens karakteristiske mønstre er noget vi ser flere steder i solsystemet. Saturnmånen Titan har et vejrsystem af flydende metan i stedet for vand, vandis hård som sten og har metansøer og åløb der til forveksling ligner noget fra Norges kyst eller en svensk skærgård. 

Titans overflade er det eneste andet sted i solsystemet hvor man finde store søer. billedet til venstre er et radar mosaik af overfladen og billedet til højre et foto taget fra overfladen formentlig på en af kystlinjerne
NASA / JPL / USGS

-Til toppen

Da Cassini-Huygens sonden landede på Titan i 2005 lykkedes det med at tage et billede fra overfladen. På billedet som er gengivet overfor kan man se afrundede "sten" som godt kunne være lavet af vandis og måske endda ligger i et tyndt lag metan væske.

-
Det er for mig en fantastisk tanke at selvom der sikkert eksisterer langt mere eksotiske verdner i Universet end Jorden, Mars og Titan så vil mange af Universets verdner hvor der er væsker, gas og faste stoffer havde samme erosions mønstre som vi kender fra Jorden og Solsystemet, et unvierselt landskab. Til toppen

Den første Mars jordprøve analyseres indeni roveren

2012-10-29 10:55 - Jaqueline K. Jensen

Den 17 Oktober overførte Curiosity sin første jord prøve til Kemi og Mineralogi instrumentet (CheMin) der befinder sig inde i Roveren. Her skal prøven analyseres for dets indhold af f.eks. mineraler. Det var en stor dag for videnskabsfolkene, idet netop dette instrument kan give en mere definitiv mineral-identifikation. Den sigtede jord prøve stammer fra den tredje udgravning i Rocknest området og indeholder ikke meget mere materiale end hvad der svarer til en vitamin-pille.  

På fotoet ses Curiosity's tre første gravehuller i området Rocknest på Mars. Fotoet er taget med roverens Navigations kamera på missionens 69 sol (d. 15 oktober 2012). Kilde: NASA/JPL-Caltech.

Den 20 Oktober foretog roveren den fjerde udgravning ved Rocknest og allerede den 21 Oktober rystede Curiosity for tredje gang noget støvet sand inde i prøve-håndterings-instrumentet, for herved at rengøre instrumentets indvendige overflader for eventuelle materialerester hidrørende fra Jorden.  Rover holdet instruerede den 22 Oktober Curiosity til at levere en sigtet prøve fra den fjerde Rocknest udgravning til observations-bakken.

Her ses den første jord-prøve, som via robotarmen blev overført til observations-bakken på Curiosity. Dette foregik på missionens 70 Mars dag (16 oktober 2012).  Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

I løbet af de næste dage benyttedes MastCam til at undersøge materialet på observationsbakken. Samtidig med udgravninger og begyndende analyse af jordprøver, har man fortsat med undersøgelserne af omgivelser omkring roveren med både kemi og kamera instrumentet (ChemCam) og Mast kameraet (MastCam). Ligeledes har man observeret miljøet ved hjælp af instrumenterne; ”Radiation Assessment Detector” (RAD), ” Rover Environmental Monitoring Station” (REMS) og ” Dynamic Albedo of Neutrons “ (DAN) . På sol 78 benyttede man også ”Quadrupole Mass Spectrometer” i instrumentet SAM (Sample Analysis at Mars) til analyse af en atmosfære prøve.Til toppen

Hvem var "Jake Matijevic"?

2012-10-26 09:30 - Jaqueline K. Jensen

Kontor nummer 632, på den øverste etage af Mars Science Laboratory’s (MSL) kontrol center bærer navnet Jake Matijevic, ligesom den nyligt undersøgte Mars sten. Begge er opkaldt efter den afdøde JPL ingeniør, som gjorde et uudsletteligt indtryk på folk der har arbejedt på Mars-missionerne, hvor han var aktiv deltagende. Han døde den 20. august, kun to uger efter hans seneste projekt - MSL’s Curiosity - ankom til Mars. Matijevic var “Surface Operations Systems Chief Engineer” for Curiosity, og havde dermed ansvaret for hvad der skulle ske når roveren var landet på Mars.

Det meste af Matijevic’s Mars karriere, blev brugt på Mars Exploration Roverne (MER) Spirit og Opportunity, de to robotter der landede i 2004. Opportunity er stadig kørende i dag, og missionens operatører har navngivet det nuværende aktuelle undersøgelses site for "Matijevic Hill". Spirit sidder til gengæld fast i noget jord. På MER missionen var Jake med helt fra begyndelsen og frem til omkring fire år efter landingen.

For mange mennesker, skyldes Matijevic langsigtede succes på så mange komplicerede opgaver, hans tekniske detaljerethed og beroligende natur. Som R. Cook siger; "Der er en masse store egoer på disse missioner, en masse personligheder. Jake var en fyr, der fik tingene gjort uden de store dikkedarer”. Det arbejde Matijevic gjorde blev ikke set i nyheds-overskrifterne, men de fleste ansatte på Mars missionerne anerkender, at missionernes succeser ikke ville være sket uden ham. "Han var i stand til at samle denne gruppe af meget forskellige og viljestærke mennesker" siger R. Cook.Til toppen

MSL teamet har benyttStenen "Jake Matijevic"

2012-10-25 07:32 - Jaqueline K. Jensen


MSL teamet har benyttet to af analyse instrumenterne ombord Curiosity til at studere den kemiske sammensætning af den fodbold-store sten kaldet "Jake Matijevic". Denne sten var den første som er blevet undersøgt af roveren på Mars. Resultaterne understøtter nogle af de seneste målinger og er et overraskende eksempel på, hvorfor det at identificere stens grundstof-sammensætninger vægtes så højt på denne mission. Sten og klippers kemiske sammensætning fortæller historier om planetens tidligere miljøer og de processer der er foregået.

Tekst: Her ses stenen “Jake Matijevic” og de to steder hvor den er blevet undersøgt af Curiosity. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS .

Ifølge Edward Stolper fra ”California Institute of Technology” matcher denne stens kemiske sammensætning en usædvanlig, men velkendt type af vulkansk bjergart der findes i mange vulkanske områder her på Jorden. Indtil nu har man kun fundet én Mars-sten af denne type, og det er derfor svært at vide, hvorvidt det er de samme processer der ligger til grund for dannelsen af denne sten. Men det er et godt udgangspunkt. På Jorden stammer klipper med grundstof-sammensætning som observeret i Jake-stenen typisk fra processer i planetens kappe nede under skorpen, hvor de er udkrystalliseet fra relativt vandrigt magma under højt tryk.

Jake Matijevic var den første sten som blev analyseret af instrumentet ”Alpha Particle X-Ray Spectrometer” (APXS) der er monteret for enden af rover armen og Jake er ca. den tredivte sten undersøgt af ”Chemistry and Camera” instrumentet (ChemCam). Den 22 september blev to små pletter på Jake analyseret af APXS’en, som på Curiosity er en forbedret og meget hurtigere udgave af de tidligere APXS instrumeneter der er sendt til Mars på alle rover missionerne. Man har derfor erhvervet sig et betydeligt bibliotek med APXS data fra over 100 sten på Mars, som i det videre forløb kan blive brugt til sammenligning med hvad Curiosity må finde af sten på denne mission. På nuværende tidspunkt ved man allerede, at Jake har et lavt indhold af jern og magnesium og et højt indhold af grundstoffer som oftes forefindes i forbindelse med mineralet feldspat. Undersøgelserne af Jake omfattede bl.a. sammenligning af  APXS resultater og resultater baseret på ChemCam LIBS data (se tidligere blog indlæg). Efter arbejdet ved Rocknest, er planen at kører Curiosity ca. 100 meter mod øst, for der at vælge en sten i dette område, som skal være det første mål til brug af boret.Til toppen

De første “spadestik” i Mars-jord

2012-10-24 10:55 - Jaqueline K. Jensen

Nedenstående foto illustrerer hvordan Curiosity graver den første skovlfuld Mars-jord på missionens 61. sol (7 okt 2012). Fotoet kombinerer to rå-fotos taget af det højre kamera på roverens Mast Kamera instrument (MastCam). Billedet til venstre viser jordoverfladen efter udgravningen af sand og støv og billedet til højre viser materialet oppe i skovlen, som er 4,5 cm bred og 7 cm lang.

Tekst: Dette er et foto af skovlens første skovlfuld Mars jord, taget på Sol 61. På følgende link kan man se det sted hvorfra roveren opsamlede den første scoop af Mars. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.
-

Den 11 Oktober 2012 (Sol 65) blev brugt på forberedelse af den anden opsamling a jord – som også forgik uden problemer. De to første skovlfulde  jord, blev taget fra en krusning af sand og støv ved lokationen "Rocknest", og begge blev brugt til ”rengøring” af de  indvendige overflader i jord-sorterings-instrumentet; “The Collection and Handling for In-Situ Martian Rock Analysis” (CHIMRA) .

Tekst: Dette foto er taget med ChemCam: Remote Micro-Imager (CHEMCAM_RMI) på Sol 62 (2012-10-08 22:00:04 UTC) . Kilde: NASA/JPL-Caltech/LANL .
-

Den anden scoopful jord, indsamlet på Sol 66 (okt. 12), blev bevidst kasseret på Sol 67. Dette skete på grund af observationen af en lys genstand i det udgravede hul. Videnskabsfolkene valgte derfor at undersøge den lyse genstand yderligere, bl.a. ved at erhverve ekstra fotos af objektet for herved bedre at kunne identificere genstanden.

Man anvendte hertil ”Remote Micro-Imager for chemistry and Camera” instrumentet (ChemCam). Efter at objektet blev analyseret igennem to sols, blev konklusionen at det lyse objekt sandsynligvis er et stykke plastmateriale fra roveren som er faldet af under landingen i August.  Andre små stykker af lyst materiale i Rocknest området er tidligere blevet vurderet som vragrester fra rumfartøjet - vragrester som ikke ønskes at komme i analyse-instrumenterne. Der er dog også set andre lyse partikler i Mars-jorden ved Rocknest, men indtil videre vurderes de at være nativt Mars-materiale, dvs. at de har deres oprindelse fra Mars. Man har planlagt yderligere undersøgelser af de lyse partikler, bl.a. blev der taget fotos på Sol 69.

Tekst: Lyst object i udgravet hul på Mars på sol 66. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS .

Den 15 oktober blev der sendt kommandoer til Curiosity der instruerede roveren til at indsamle den tredje  scoop af jord fra stedet "Rocknest" og det var først denne prøve man begyndte at undersøge nærmere med CheMin.Til toppen

Undersøgelser af jorden omkring Rocknest

2012-10-17 15:50 - Jaqueline K. Jensen

Den 2 oktober (Sol 56) kørte Curiosity 6 meter mod vest, hen til nogle riller i sandet hvorpå vinden har deponeret støv. Stedet kaldes nu for "Rocknest" og blev udvalgt som mål for det første prøve “scoop”(udgravning) af Mars-jord og efterfølgende undersøgelse af materialet. Området Rocknest er defineret til ca. 2,5 meter gange 5 meter. Roverens medbragte  motoriserede skovl er klap-formet og er 4,5 cm bred, 7 centimeter lang, og kan grave til en dybde på cirka 3,5 centimeter. Den er en del af indsamling og håndterings instrumentet CHIMRA som skal udføre sten og støv analyse. CHIMRA består af en række kamre og labyrinter til sortering, sigtning og portionering af grave-prøver indsamlet af skovlen eller senerehen taget vha armens boremaskine.

Tekst: Denne 360-graders scene viser omgivelser omkring det sted, hvor Curiosity foretog den første udgravning og view udover området den har kørt igennem siden landingen den 6 August. Fotoet er taget den 5 oktober 2012. Kilde: NASA/JPL-Caltech.

Men inden ”det føste spadestik” kunne foretages, var der en masse tjek og forberedelser der skulle gennemføres. Roverens forberedende operationer involverede bl.a. test af  robot-skovlens muligheder for at indsamle jordprøver. Senere vil man også benytte en boremaskine til at indsamle pulveriserede prøver fra klipperne. En anden forberedelse foregik ved at et af hjulene blev brugt til at skrabe i jordoverfladen, for herved at eksponerefrisk” materiale. Derefter var målet at roveren to gange skulle skovle noget jord op, ryste det grundigt inde i prøve-behandlings kammeret for herved at skrubbe de indre overflader ”rene”, og tilsidst kassere prøven. Roveren skulle herefter skovle og ryste en tredje skovlfuld af jord og placer den i en observations bakke, for her at blive undersøgt vha. kameraerne monteret på Rover masten. En del af den tredje prøve leveres til det mineral-identificerende kemi og mineralogi instrument CheMin, som befinder sig inde i roveren. Fra en fjerde skovlfuld jord, vil prøverne så endelig blive leveret til både CheMin og til ”Sample analysis of Mars” (SAM) instrument, som skal identificere det kemiske indhold.

Det at man kører så mange forberedende kørsler, skyldes at man ønsker at tage et nærmere kig på for eksempel partikelstørrelses-fordelingen i jorden, for herved at opnå sikkerhed for hvorvidt det er jordprøver som forskerne ønsker at undersøge videre.  Så disse smid-væk-cykluser tjener som kvalitetssikring, svarende til dem der er almindelig praksis i geokemisk laboratorieanalyse på Jorden, dog med de begrænsninger som medfølger ved at befinde sig på en anden planet. Det er altså standard procedure at køre en en prøve igennem maskineriet for at fjerne eventuelle materiale rester fra Jorden der kunne sidde på væggene i prøve-håndterings-systemet, for tilsidst at smide prøven væk. Man ønsker at være sikker på, at den første prøve der analyseres er entydigt fra Mars.

Netop roverens evne til at putte jordprøver ind i de analytiske instrumenter er en central del af missionen, når det gælder vurderingen af hvorvidt Gale krateret nogensinde har kunne tilbyde miljøforhold gunstige for mikrobielt liv. Mineral analyser kan være med til at afsløre tidligere miljøforhold og kemisk analyse kan tjekke for grundstoffer og kemi (”ingredienser”), som menes at være nødvendige betingelser for liv.Til toppen

Tegning af Curiosity

2012-10-17 14:50 - Jaqueline K. Jensen

Dette foto af Curiosity, er lavet af en kunstner og forestiller roveren alt imens den er igang med at undersøge Mars omgivelserne. På fotoet kan man se hvordan Curiosity er ved at undersøge en sten på Mars med et sæt af værktøjer der sidder for enden af den 2,1 m lange robot arm. To af instrumenterne på armen kan studere sten på meget tæt hold. En boremaskine som kan indsamle prøvemateriale fra klipperne og en skovl til at udgrave prøver af jord. Armen har ydermere et instrument til at sortere og si prøverne, hvorefter det fine pulver leveres videre til analyse-instrumenter der befinder sig inde i roveren, for der at gennemgå en grundigere undersøgelse.

Masten, understøtter også to telemålings-instrumenter: Mast kameraet, eller "øjne," for stereo farve visning af det omgivende terræn og det indsamlede materiale, og så ”kemi og kamera” instrumentet, der bruger en laser til at fordampe materiale på klipper op til 7 meter væk, for herved at bestemme hvilke grundstoffer klipperne er lavet af. 

Tekst: Tegning af Curiosity. Kilde:NASA/JPL-Caltech.

Kjartan i Videnskabens Verden på DR P1

2012-10-08 14:50 - Asmus Koefoed


Der ligger et interview med Kjartan fra Videnskabens Verden på  P1 fra 06. okt, I forbindelse med mit bloginlæg om "Prisen for svaret på spørgsmålet om liv på Mars".

interviewet er at finde her.Til toppen

Curiosity's "LTP-Truckers" og brugen af 3D fotos

2012-10-01 16:30 - Jaqueline K. Jensen

Indtil nu, har Curiosity kørt en distance på ca. 0.45 kilometer mod øst-sydøst og den tilbagelagte rute kan ses på nedenstående foto. Man kan se hvordan roveren startede sin køretur fra landingsstedet ”Bradbury landing”. De nummererede prikker svarer til sol-nummeret for den enkelte kørsels-strækning og skala-baren til 200 meter. Fotoet der ligger til grund for kørsels-kortet, er taget af HiRISE (High Resolution Imaging Science Experiment) instrument fra NASA's satelit MRO (Mars Reconnaissance Orbiter).

Kilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona

Når man sidder og følger med i den lille rovers kørsel ud over stepperne, tænker man nok ikke altid over hvor mange timers nøje planlægning der ligger bag ved. Hver dags rover-aktiviteter planlægges dog meget nøje, være det sig de videnskabelige aktiviteter - såvel som selve kørslen.

Hver dag, fra sol-til-sol, kommer der løbende data ind, og indenfor få timer skal en masse videnskabsfolk og ingeniører interpretere, vurdere og tage en masse beslutninger med hensyn til bl.a Curiosity’s fysiske orientering, instrumenternes sundhedstilstand og det at få sammensat det komplicerede puslespil, hvor både ambitiøse videnskabsfolks programmer og ønsker, skal passe ind i den tid der er til rådighed og selve kørselsruten. Nogle af de folk som skal tage sig af disse ”puslespil”, er de såkaldte ”Long Term Planners” (LTPs), som er en gruppe af videnskabsfolk hvis arbejde består i at se længere frem i tiden. Dvs. at de prøver at få alle ”ønsker” til at gå op i en højere enhed, inklusive det at roveren skal have sin kørselsvejledning. De fleste af LTP folkene er selv videnskabsfolk, som er dybt engageret i hver deres eget projekt indenfor MSL, men her skal de hele tiden have hele MSL missionens hovedformål for øje. Gruppen prøver at planlægge flere dages arbejde forud, nogle gange helt op til 6 dage frem (men så er det med de lidt bredere penselsstrøj). Observeres der f.eks. en interessant sten i en afstand af 3 dages kørsel, og er videnskabsfolkene blevet enige om at den skal undersøges, kræver det forudgående programmering af de instrumenter der skal indgå i undersøgelsen, og i sidste ende er det så dem der styrer (kører) roveren som skal så få det til at lykkes. Men hver dag indeholder også faste rutiner, så som at data fra tidligere sol’s skal hentes ned og nye kommandoer skal oploades til Curiosity. På nuværende tidspunkt, er man ved at forberede brugen af to instrumenter for enden af robotarmen: the Alpha Particle X-Ray Spectrometer (APXS) og Mars Hand Lens Imager (MAHLI). En anden prioritering, er at man skal prøve at bruge roverens ”skovl” for første gang.

En af de metoder der benyttes til at bestemme den kommende køreretning, er bl.a. baseret på vurdering af landskabet ud fra de mange fotos der tages af de forskellige kameraer ombord roveren. En af de typer fotos som er af stor værdi når videnskabsfolkene skal terræn-vurdere omgivelserne, er 3D fotos (anaglypher) af Mars-landskabet. Et af disse panorama-fotos er taget fra Curiosity, alt imens roveren stadig befandt sig ved landingsstedet Bradbury, inde i Gale kraterets nordlige ende.  Fotoet er dannet ved at kombinere billeder taget af navigations-kameraets venstre og højre øje. Man kan her se det nederst af bjerget Mount Sharp og roverens egen skygge. Dette 360 graders stereo panorama er dannet af fotos taget på hhv. sol 2 og 12 (8 og 18 August, 2012). For at opleve 3D effekten skal man have et par helt almindelige rød-blå 3D-briller, hvor det røde glas er foran det venstre øje. Det hjælper lidt at vippe forsigtigt med hovedet fra side til side.

Kilde: NASA/JPL-Caltech

Om runde sten

2012-09-28 09:20 - Kjartan Kinch

Ved en pressekonference i går aftes klokken 8 dansk tid, afslørede videnskabsholdet bag Curiosity en stor opdagelse: Siden landingen har holdet 3 forskellige steder set ens fritlagte stykker af klippe, som må formodes at ligge under jorden og støvet i det meste af det område roveren indtil videre har kørt henover. Der er tale om en cementeret sandsten, som indeholder store mængder af grus eller ral, dvs småsten. Det særligt afslørende er at disse småsten, som findes cementeret ind i klippen, men også eroderer ud af den, er glatte og fint, blødt afrundede. Dette indikerer at de er blevet transporteret til stedet. Da de er alt for store til at blive transporteret med vinden er konklusionen, at det må være foregået i en strøm af flydende vand. 

Billede fra Mars til venstre og af en tilsvarende aflejring fra Jorden til højre. Billede viser brudte dele af den cementerede sandsten med de mange afrundede småsten både inde i stenen og eroderet ud af den og liggende i en lille dynge på jorden foran. (NASA/JPL/MSSS)

Billeder taget fra kredsløb viser at roveren befinder sig for enden af en såkaldt “alluvial fan” - en vifteformet aflejring som begynder med den smalle ende af viften oppe ved kratervæggen, hvor en smal dal skærer sig ned gennem bakkerne og breder sig ud over dalen mellem kratervæggen og det centrale bjerg. Disse typer aflejringer kendes også fra Jorden, hvor de netop dannes af åer eller floder, der løber ned fra højere beliggende områder og deponerer sand og småsten ned over de mere blide skråninger for foden af bakken. Vi ser også lignende aflejringer mange steder på Mars, men i lighed med mange af de andre spor af flydend vand på Mars-overfladen, har der her været andre mulige forklaringer. F.eks. at grundvand har sevet gennem undergrunden og gjort det muligt for jord-materialet at bevæge sig som en sløv, krybende masse (“debris flow”). Dette ville dog ikke producere de mængder af afrundede sten, som vi ser, hvilket igen demonstrerer vigtigheden af lander-missioner, som i detaljer kan bestemme oprindelsen af en given geologisk formation.

Selv om vi måske havde ventet og håbet at finde noget, der minder om dette, er det her en stor nyhed. Det viser med meget, meget stor sikkerhed at en livlig strøm af vand har flydt på overfladen af Mars netop på dette sted i årevis eller betydeligt mere. Dermed er det også overvejende sandsynligt at lignende åer, bække og floder har dannet alle de tilsvarende områder vi ser så uhyre mange steder spredt ud over store dele af Mars’ overflade. 

Se hele pressekonferencen fra JPL her eller læs mere her.

Om trekantede sten

2012-09-27 14:30 - Kjartan Kinch

Stenen "Jake Matijevic, som Curiosity studerede med instrumenter på robotarmen og kamere-masten den 22.-24. september. (NASA/JPL/MSSS)

 

Den 22. - 24. september på sol (marsdag) 46-48 af Curiosity’s mission gennemførte roveren sin første undersøgelse af en sten med robotarmen. Der blev taget en række billeder med MAHLI mikroskopet og stenen blev undersøgt med røntgenfluorescens-spektrometret APXS på robotarmen samt med LIBS-spektrometret ChemCam på masten. 

Begge disse instrumenter måler grundstofsammensætning. APXS ved at bestråle stenen med alfa-partikler og røntgenstråling og se på røntgenstråling, som bliver sendt tilbage. Røntgenstrålingens specifikke bølgelængder afslører hvilke atomkerner, og dermed grundstoffer, der er tilstede i stenen. LIBS-instrumentet ChemCam virker ved at sende en kort og meget intens laserpuls ned på stenen. Dette varmer i løbet af et kort øjeblik et lille område op til mange tusind grader, hvorved der sker en lille eksplosion og det opvarmede materiale udvider sig i en sky af lysende plasma. Ved at analysere de specifikke bølgelængder af lyset fra denne plasma kan man se, hvilke karakteristiske energitilstande elektronerne har i de påvirkede atomer, og dermed igen hvilke grundstoffer, der er tale om. 

Selvom APXS og ChemCam altså i princippet måler det samme - nemlig grundstofsammensætning - er der alligevel forskel på den information man får fra de to instrumenter. De to instrumenter har forskellig følsomhed for forskellige grundstoffer således at for eksempel brint er usynligt for APXS, men kan ses med ChemCam. Til gengæld er der andre stoffer, hvor APXS er mest følsomt. APXS målinger giver generelt en noget sikrere kvantitativ beskrivelse af mængden forskellige grundstoffer end ChemCam. Til gengæld kræver APXS-målingen at robotarmen placeres på målet i flere timer, hvorfor en sådan måling typisk vil beskæftige roveren i flere dage. En ChemCam måling kan derimod tages på få sekunder og på op til 7 meters afstand. 

De to instrumenter har altså forskellige fortrin, men det er naturligvis vigtigt at krydskalibrere dem, det vil sige at forstå præcist hvordan et givent materiale tager sig ud i det ene instrument og i det andet. Målingerne den 22.-24. september er vigtige som den første krydskalibrering.

Billeder af overfladen på "Jake Matijevic" taget med håndlinsekameraet (MAHLI; mikroskopet) på robotarmen. Klik på billedet for den fulde opløsning. (NASA/JPL/MSSS)

Stenen, som er navngivet “Jake Matijevic” efter en nyligt afdød ingeniør, som arbejdede med design af alle NASA’s marsrovere, er formentlig en primær basaltisk (vulkansk) sten og derfor ikke så interessant set fra perspektivet om vandets historie på Mars. Den har en karakteristisk trekantet form, som skyldes sandblæsning over millioner af år i Mars’ tørre klima. Der var en del diskussion af denne karakteristiske “usædvanlige” trekantede form i pressen. I virkeligheden er formen ikke så usædvanlig. Faktisk ligner stenen umiddelbart i høj grad stenen “Adirondack”, som var den første sten Spirit-roveren studerede i januar 2004. Adirondack var en primær basalt uden betydelige spor af kontakt med vand.

Stenen "Adirondack". den første sten Spirit-roveren studerede i Gusev krater i januar 2004.

 

Vejret på Mars

2012-09-24 15 - Jaqueline K. Jensen

Som det tidligere er blevet nævnt, minder Mars ved første øjekast om velkendte steder her på vores Jord. Det øde vindblæste landskab, bestrøet med sten og støv er som taget ud af en western film. En ting er de indtryk vi danner os baseret på fotos taget af kameraerne på Curiosity, men begynder man at følge de data der sendes fra vejrstationen ombord Curiosity, får man hurtigt en mere nuanceret opfattelse af planeten Mars. Kigger man f.eks. på termometeret, bliver man hurtigt klar over, at man absolut ikke befinder sig i Arizona’s ørken, men snarere et sted, som minder om Antarktis' tørre ørkener. Igennem de seneste 30 sols, har luft-temperaturen varieret mellem -75 grader Celcius om natten til ca. 0 grader Celcius sidst på eftermiddagen. Man kan følge vejret på Mars via linket her. Især to faktorer er medvirkende til at forårsage sådan en kraftig daglig variation i temperaturen. Den første faktor er Mars’ tynde atmosfære; det at der er færre molekyler i luften som skal varmes op/køles ned er medvirkende til, at der er mere solenergi at fordele ud per molekyle om dagen, men samtidig er der færre molekyler til at holde på varmen om natten. Ydermere er der meget lidt vanddamp tilstede i atmosfæren, hvor vand ellers er rigtigt godt til at holde på varmeenergien; og denne tørhed er igen med til at forstærke temperaturudsvingene på overfladen af Mars. Den selvsamme effekt vil også kunne opleves i en ørken på Jorden; med de meget varme dagtimer og det pludselige temperaturfald om natten.  Netop temperatur og atmosfæriske udsving er nogle af de vægtige faktorer, der gør at mange videnskabsfolk end ikke forventer at finde lokale nicher med flydende vand på overfladen af Mars. Dette skyldes at flydende vand enten vil fordampe eller genfryse meget hurtigt. Vejrstationen på Curiosity følger også det atmosfæriske tryk på Mars’ overflade, og det viser sig at det varierer med op til ca. 15 % hver dag - og det er jo meget kraftige trykvariationer i forhold til dem vi er vant til på Jorden.

Kilde: NASA/JPL-Caltech/CAB(CSIC-INTA)

To faktorer spiller her en vigtig rolle; temperatur-forskelle mellem lokalområder og den tynde atmosfære. Det at der er så få molekyler, er bl.a. medvirkende til at selv små variationer i fordelingen af disse molekyler i atmosfæren, kan have en relativ stor indvirkning på de lokale trykforhold.

Sne af "tør-is" på Mars

2012-09-17 11:17 - Jaqueline K. Jensen

Ifølge data fra NASA's “Mars Reconnaissance Orbiter” tyder det stærkt på, at det har sneet på Mars syd pol. Ikke vand-sne som vi kender det på Jorden, men sne af kuldioxid (CO2). Ifølge Paul Hayne’s fra Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, vil det i så fald være det eneste sted hvor dette endnu er observeret i vores solsystem. Kuldioxid, som også kendes under navnet "tør-is," kræver temperaturer på ca. minus 125 graders Celsius, hvor vand allerede fryser omkring nul graders Celsius.

Man har længe kendt til kuldioxid is i Mars’s polare iskapper og i 2008 observerede NASA’s Phoenix Lander vand-is sne på den nordlige halvkugle. Analysen som ligger til grund for nyheden om kuldioxid-sne, er egentligt basseret på data fra observationer af sydpolen på Mars gjort helt tilbage i 2006-2007. Dataene giver information om bl.a. temperaturer, partikel størrelse og deres koncentration, plus at man observerede en høj kuldioxid sky på ca. 500 kilometer i diameter over sydpolen

NASA/JPL-Caltech

Lige nu sender Curiosity jo de mest fantastiske fotos af Mars’s overflade tilbage til Jorden, fotos der ofte kan minde om steder vi kender til her på denne planet – ørken steder. Men når man så pludselig får bekræftelse om noget så ekstraordinært som kuldioxid-sne, bliver vi alle mindet om, hvor forskellig Mars egentlig er fra Jorden. Til trods for, at de også har meget tilfælles. Dette gør det bare endnu mere spændende og vidner om, at vi ikke kan være helt sikre på, hvad der venter den lille rover derude i felten!

Curiosity’s “mave” og instrument-tests

2012-09-15 07:30 - Jaqueline K. Jensen

I løbet af den 7, 8 og 9 september blev robotarmen på Curiosity testet med henblik på de forskellige arbejdsfunktioner man forventer den skal bruges til. Ingeniørerne gennemførte her forskellige finmotoriske præcisions bevægelser med robotarmen. Ydermere testede man de forskellige videnskabelige instrumenter, der sidder for enden af den 2.1 meter lange robotarm. Her benyttede man bl.a. kameraet MAHLI (Mars Hand Lens Imager) til at tage farve fotos af armen, for herved at checke dens position under flere af dens manøvrer. Der blev også taget fotos af både mast-toppen, roverens ”mave” og af MAHLI’s egne Calibration targets (link til foto af “roverens mave”):

Kilde: NASA/JPL-Caltech/Malin Space Science Systems

Den 10 september blev det Canadisk byggede røntgenfluorescens-instrument ”Alpha Particle X-Ray Spectrometer” (APXS) testet og man gennemførte et yderst vellykket forsøg, hvor man fik karakteriseret og fortolket de kemiske bestanddele i instrumentets Calibration targets. De næste 6 timer blev der gennemført forsøg med DAN-instrumenetet (Dynamic Albedo of Neutrons), hvor det blev undersøgt hvorvidt jorden under roveren indeholder hydrerede mineraler, dvs. hvor vandmolekyler er bundet ind i den krystalinske struktur. Røntgen detektorerne viste sig at fungere fint og ifølge Ralf Gellert opnåede man så gode data for prøvekørslen, at man fremover vil kunne gennemføre testforsøg af mulige eksperimentelle prøver (”targets”), for herved hurtigt at kunne beslutte hvorvidt man ønsker at foretage yderligere undersøgelser. Sol 37 (den 12 September) blev dagen hvor robotarmen gennemførte de sidste check, der bl.a. indbefattede nogle vibrations-tests for den del af armen, der manøvrerer prøverne med jord og sten som er blevet opsamlet med skovlen eller boret. Dette instrument kaldes for ”Collection and Handling for In-situ Martian Rock Analysis”, eller forkortet CHIMRA. Instrumenetet indeholder kamre og labyrinter til at si, sortere og lave passende portioner af de opsamlede prøver, hvorefter de er klar til at blive transporteret videre til de analytiske forsøgsinstrumenter af robotarmen. Som en af de sidste manøvrer denne dag, blev mast kameratet brugt til at tage fotos/observationer af  Mars-månen Phobos' passage forbi solen.

Curiosity kører mod øst og tester instrumenter

2012-09-13 10:30 - Jaqueline K. Jensen

Den 29 august kørte Curiosity endelig væk fra området omkring landingsstedet og påbegyndte sin tur mod det første mål Glenelg, omkring 400 meter væk. Det er på dette sted, at de første ”rigtige” forsøg sættes igang og boremaskinen bliver taget i brug. Glenelg er nøje udvalgt og menes at være et godt sted at finde forsøgs-sten og dermed mål for de første egentlige boringer og analyse. Undervejs på køreturen til Glenelg, er Curiosity stoppet op, for bl.a. at udføre tests af selve robotarmen og de instrumenter der sidder for enden. F.eks. er der blevet taget en hel del fotos af Mount Sharp med Mast-kameraet (Mastcam). For at få så megen information om området inden køreturen påbegyndes, er og vil der blive lavet sammensatte fotos taget af de mange forskellige kameraer ombord på roveren. Bl.a. vil man kunne få lavet 3-dimensionelle fotos ud fra stereobilleder optaget med en afstand på op til ca. 10 meter. Disse 3D fotos vil være af stor vædi når roveren skal begive sig ud i det ukendte Mars-landskab.

Curiosity kørte sin fjerde tur torsdag den 30. august (SOL 24) og tilbagelagde her yderligere 21 meter. Udover køreturen, omfattede roverens aktiviteter denne dag optagelser af Mars himlen vha. Navigationskameraet, plus yderligere dataindsamling med miljøovervågnings-instrumenterne (tryk, temperatur, mm.). Den næste dag kørte roveren ingen steder, i stedet blev dagen brugt til at tage billeder og indsamle yderligere miljøovervågningsdata. Opgaverne omfattede her observationer af himmel og mulige skyer med Navigationskameraet, og der blev taget flere billeder af terrænet mod øst, hvor roveren kommer til at køre. Desuden blev Navigationskameraet anvendt til at tage et lækkert 360-graders panorama.

Sol 26 blev dagen hvor Curiosity tilbagelagde en køretur på 30 meter og hvor der blev foretaget en test af roverens "visuelle odometry ” (vejimpulsgiver-funktionen), dvs. dets evne til at benytte analyserne af optagede fotos til at bestemme  afstanden den allerede har kørt. Der blev også foretaget en test-analyse på det tomme prøvekammer i kemi og mineralogi-instrumentet (Chemin). Natten mellem Sol 27 og Sol 28 (2 September - 3 september), gennemførte ”PrøveAnalyse på Mars” instrumentet (SAM) en analyse test på en prøve der indeholdt Mars’s atmosfære og forsøget forløb fint. Den 4. September blev der gennemført en køretur på 30,5 meter, som er missionens længste køretur indtil nu og som bragte dermed den samlede tilbagelagte afstand op til 109 meter. De næste 6 til 10 dage, vil blive brugt til at teste den 2,1-meter lange arm og de værktøjer den manipulerer. Armen vil blive sat til at gennemføre forskellige manøvrer, såsom at sætte prøvemateriale i indgangsportene til de analytiske instrumenter. Aktiviteterne er vigtige for at få helt præcis forståelse af, hvordan armen fungerer efter den lange flyvetur til Mars og i den ændrede tyngdekraft samt de temperaturer der nu engang er på Mars. 

Interplanetarisk Kommunikation

2012-09-10 16:30 - Jaqueline K. Jensen

Den 27 august blev den første registrerede stemme sendt fra Jorden til Curiosity på Mars og så tilbage til NASAs Deep Space Network (DSN) på Jorden. Det var en tale som blev holdt af NASAs Administrator Charles Bolden, hvor han bl.a. sagde: ”Den investering, vi gør ... den viden, vi håber at få fra vores observationer og analyser af Gale krateret, vil fortælle os meget om muligheden for liv på Mars samt de tidligere og fremtidige muligheder for vores egen planet. Curiosity vil gavne Jorden og inspirere en ny generation af forskere og opdagelsesrejsende, da det forbereder vejen for en bemandet mission i en ikke alt for fjern fremtid. Tak.”

Efter transmissionen blev der ved en pressekonference vist flere nye fotos af det varierede Mars-landskab som omgiver Curiosity. Disse fotos viser et sceneri af eroderede sten og bakker på bjergsiden, hvor der tydeligt ses geologisk lagdeling. Disse fotos blev taget med et 100-millimeter teleobjektiv og en 34-milllimeter vidvinkel linse på roverens mastkamera (MastCam). Mastcam har også fotograferet den nederste del af det nærliggende bjerg Mount Sharp, der er udvalgt som missionens langsigtede mål og man håber netop på, at Curiosity på et tidspunkt kan begynde at undersøge disse nederste geologiske formationer. 

Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS

Under denne pressekonference, rapporterede rover-holdet også resultaterne fra den anden test lavet med instrumentet SAM (Sample Analysis at Mars), som kan måle på prøver af atmosfæren, pulveriseret sten eller jord og finde ud af dets sammensætning. Testen viste, at der stadig var rester af Jord-luft (Florida Air) tilbage i SAM instrument-kammeret og man valgte derfor at køre endnu en kemisk analyse på den resterende Jord-luft, hvorefter SAM nu kun skulle indeholde ren Mars-luft. På nuværende tidspunkt sender Curiosity allerede store mængder af data fra Mars, faktisk mere (pr. dag) end hvad alle NASA’s tidligere rovere tilsammen har kunnet præstere.

Den 28 August sad studerende, særligt indbudte gæster og nyhedsmedier på NASAs JPL i Californien, for at høre musikeren will.i.am’s sang "Reach for the Stars", efter at den blev sendt fra overfladen af Mars, via roveren (link til udsendelsen:http://www.youtube.com/watch?v=6WZGxg0oPKc ).  NASA’s Administrator Charles Bolden talte også her til publikum i en videomeddelelse, hvor han tilskyndede de unge til at studere videnskab, teknologi, teknik og matematik. Han sagde: "Mars har altid fascineret os, og de ting Curiosity kan fortælle os, vil hjælpe os med at lære, hvorvidt liv har været muligt der".

Astronauten Neil Armstrong døde den 25. august, det var ham der var den første til at sætte sine ben på Månen da apollo 11 landede den 20 July 1969, NASA-astronauten Leland Melvin sagde til selvsamme møde; "Jeg kan ikke tænke på nogen bedre måde at ære NASA pioneren Neil Armstrongs liv og arv, end ved at inspirere nutidens studerende til at følge i hans fodspor. Dette første fodaftryk, som Neil satte på månens overflade har efterladt et uudsletteligt spor i historien. Måske en af de studerende her i dag eller én der ser NASA TV, vil være den første til at sætte foden på Mars 'overflade og fortsætte menneskehedens higen efter at udforske”.

De første eksperimenter og køretur samt robotarmens første bevægelser

2012-09-06 11:30 - Jaqueline K. Jensen

Den 20 august strakte roveren sin 2,1 m lange robotarm for første gang siden før opsendelsen i november 2011 – dengang på Jorden. "Det virkede bare som vi havde planlagt," siger JPL's Louise Jandura (maskinchef for Curiosity). Som forberedelse til roverens første køretur, skulle forskellige manøvrer kontrollere motorer og led ved at bevæge armen for første gang. Det var et stort øjeblik for alle MSL medlemmer, fordi det er robotarmen der manøvrerer en masse af de værktøjer, der skal bruges til udforskningen af Mars; herunder et kamera, en boremaskine, et spektrometer, en skovl og mekanismer til sigtning og portionering af prøver af pulveriseret sten og jord. Armen er også det værktøj, der benyttes til at få prøver ind i laboratorie-instrumenterne. Før armen kan levere den første prøve til instrumenter inde i roveren, vil der gå uger med test og kalibrering af armbevægelser. Billedet af Curiosity’s arm ligger online på: http://www.nasa.gov/mission_pages/msl/multimedia/pia15692.html

I løbet af den sidste uge er Curiosity begyndt at studere sine omgivelser nærmere. Billeder blev taget af Curiosity's Navigationskameraer den 21 August og de viser bl.a. bevægelsen af det bageste højre hjul (kilde: NASA/JPL-Caltech). Se videoklip af hjulbevægelser på:

http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/?ImageID=4510

Andre instrumenter er begyndt at undersøge Mars’s vejr, og jorden under roveren, alt imens dens navigatører forberedte den første køretur på Mars. Roverens vejrstation (leveret fra Spanien), måler lufttemperatur, jordtemperatur, lufttryk, vind og andre variable hver time på landingsstedet. På en typisk Mars dag, også kaldet for en "sol", ændres lufttemperaturen fra minus 2 til minus 75 grader Celsius (baseret på de sidste 2 ugers målinger). Jordtemperaturen ændrer sig endnu mere mellem eftermiddag og lige-før-morgen; nemlig mellem plus 3 og minus 91 grader Celsius. Formålet med vejrundersøgelserne, er "at lære om ændringer fra dag til dag og sæson til sæson," siger Javier Gómez-Elvira, principal investigator for pakken af vejrsensorer, også kaldet Rover Environmental Monitoring Station (REMS). Inden for ca. en uge, skulle daglige Mars vejrudsigter fra Curiosity gerne blive tilgængelige på:

http://cab.inta-csic.es/rems/marsweather.html or http://bit.ly/RzQe6p

Desværre leverer en af de to sæt REMS vind sensorer ikke data - endnu. "En mulighed er, at småsten blev slynget op af bremseraketterne under landingen og ramte herved de fine printkort på en af de to REMS bundkort". Deputy Project Scientist Ashwin Vasavada fra JPL udtaler; "Vi bliver derfor nødt til at være smarte i udnyttelsen af den resterende vindsensor for at få vindens hastighed og retning."

Et Russisk leveret instrument, kaldet” Dynamic Albedo of Neutrons” eller DAN, benyttes til at kontrollere hvor meget vand der er bundet i mineralerne i den første meter af jorden nede under roveren. Instrumentet indeholder teknologi som bliver brugt i olieefterforskningen på Jorden, men som indtil nu aldrig har været benyttet på en anden planet. ”Curiosity er nu begyndt at skyde neutroner ned i Marsoverfladen” siger Igor Mitrofanov (principal investigator (PI) for DAN). Selve instrumentet virker kort beskrevet ved, at neutroner skydes ned i jorden og herefter måles der på mængden af Hydrogen i jorden ud fra den registrerede neutronspredning. På Mars er brint (hydrogen) en indikator for vand og der, hvor der er de største signaler fra brint, findes denne brint sandsynligvis i hydrerede mineraler (der har bundet vandmolekyler) i de lavtliggende områder i Gale krateret. Disse mineraler forventes at have vandmolekyler eller beslægtede ioner, bundet i deres krystallinske struktur, og de kan dermed indeholde vand, der vidner om en svunden vådere fortid, til trods for at meget andet frit vand er forsvundet fra Mars eller nu kun findes frosset i undergrunden i de polare områder.

Den 22 August var NASA vært for en tv-transmitteret ”Curiosity Rover Media Briefing”, hvor de annonceredeCuriosity’s første køretur den 21. august på Bradbury Landing stedet (opkaldt efter forfatteren Ray Bradbury). De første hjulspor efter roveren

De første hjulspor efter Curiosity på Mars. Kilde: NASA/JPL-Caltech 

Curiosity kørte lidt fremad, drejede, bakkede og placerede sig tilsidst cirka 6 meter fra dens landingsted. De næste dage vil roveren tilbringe ved med at udføre instrument-kontrol og studere omgivelserne.

De første "skud” med laseren

2012-08-31 12:30 - Jaqueline K. Jensen

Forud for roverens tur til Glenelg, gav holdet bag ChemCam (Curiosity’s Kemi og kamera instrument) deres mast-monterede instrumenter et grundigt check. ChemCam er et såkaldt LIBS instrument (laser-induced breakdown spectroscopy) som består af en laser, et teleskop og 3 spektrometre. LIBS fungerer kort beskrevet ved, at energien fra laseren opvarmer klippen til et glødende plasma. ChemCam opfanger så lyset fra denne ”gnist” med et teleskop og analyserer lyset ved hjælp af tre spektrometre, så man herved kan finde ud af hvilke grundstoffer, der er i det udvalgte mål.

Den 18 August benyttedes laser og spektrometre for første gang på Mars.  Laser-strålen ramte en knytnæve-stor sten navngivet "Coronation". Det er første gang, at en så kraftig laser bliver anvendt på overfladen af en anden planet. ”Stenen (rock-N165) ligner en typisk Mars-sten, den er ca 7.6 centimeter lang, lokaliseret ca. 1.5 meter fra roveren og ca. 2.7 meter fra ChemCam oppe på masten. At bremseraketterne har blæst det meste støv væk fra stenens overflade under landingen, er medvirkende til, at der nu er direkte adgang til den underliggende stentype (der ellers ville være dækket til af støv). Ifølge Roger Wiens (principal investigator i ChemCam gruppen) blev stenen ramt af over 30 pulser fra laseren i løbet af en 10-sekunders periode. Hver puls leverede mere end 1 million watt i omkring fem milliardtedele af et sekund. Denne første test leverede en stor mængde fine spektre af Coronation, og holdet arbejder allerede hårdt  på at analysere disse data. Målet med denne LIBS test er bl.a. at den skal tjene som en slags ”skydeøvelse” for at kalibrere (finjustere) instrumentet. Men de indsamlede spektre kan sagtens benyttes som reelle videnskabelige data. Forskere vil f.eks. undersøge, om hvorvidt grundstof-sammensætningen ændredes efterhånden som laseren skød sig igennem de ydersta lag af stenen. Spektrometrene gemmer intensiteten af 6144 forskellige bølgelængder af ultraviolet, synligt og infrarødt lys.

Kilde: NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/IRAP

ChemCam's detektorer opfanger lys indenfor det ultraviolette (UV), synlige og nær-infrarøde område vha. 3 spektrometre, hvorved man får dækket et bølgelængdeområde med frekvenser fra 240 til 850 nanometer. Når det intense laserlys rammer stenens overflade, eksiteres atomerne i stenen og der opstår et lysende plasma. Lyset fra plasmaet opfanges af detektorerne og ved hjælp af spektrometrene får vi data formidlet som lysspektre-grafer, som så kan analyseres for at finde stenens grundstofsammensætning. Det viste lysspektrum er et plot som er sammensat af data fra over 30 laser beskydninger, med en stråle-diameter på ca. 0.4 millimeter på stenens overflade. Det menes, at carbon (kulstof) toppen stammer fra carbondioxid (CO2) i Mars' atmosfære. Hydrogentoppen ses kun i spektre fra de første skud, hvilket tyder på at dette grundstof kun befandt sig på stenens overfladen; også indholdet af Magnesium var større i overfladen end i data fra de senere beskydninger. Med hensyn til analysen af selve spektrene, kan man ikke tyde højden af  toppene som en direkte indikation på mængden af et grundstof - idet nogle atomer har lettere ved at blive eksiteret end andre. Analyse af spektrene tyder på at stenen er lavet af basalt, en type vulkansk sten, som vi ved forekommer i rigelige mængder på Mars, baseret på data fra tidligere missioner.

Et LIBS spektrum viser emissions linier fra de forskellige grundstoffer som er tilstede i den undersøgte sten "Coronation".  NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/IRAP

ChemCams Sylvestre Maurice fra Institut de Recherche en Astrophysique et Planetologie (IRAP) i Toulouse, Frankrig udtaler at: "Det er overraskende, at data er endnu bedre, end dem vi nogensinde havde under forsøg på Jorden, når det gælder signal-til-støj forholdet ", og ”de kan derfor give basis for god videnskab når vi skal undersøge, hvad der kunne være tusindvis af mål med ChemCam i løbet af de næste to års mission”. Roger Wiens har rapporteret, at målinger foretaget på klipperne i området Goulburn menes at være af basaltisk sammensætning.

Billeder taget før og efter beskydning med LIBS. Kilde: NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/IRAP.

 

 

Tests og bestemmelse af kørselsretning

2012-08-29 11:00 - Jaqueline K. Jensen

Den næste fase af missionen handlede om check af de videnskabelige instrumenter og forberedelsen af den første korte køretur, hvor roveren skulle kunne køre kort forlæns og baglæns og dreje. Roveren har separate motorer monteret i hvert af sine seks hjul og styretøj på de fire hjørnehjul, alle skal testes inden den første køretur. Der har yderligere været en slags "pause", hvor det 400-medlemmer store videnskabelige team skulle blive enige om at vælge en destination som Curiosity’s skulle køre til før end sin første robot-arm-test. Forskere har hertil benyttet og undersøgt billeder fra Roverens kameraer og anvendt satelitten HiRISE’s billeder til at identificere potentielle mål som kunne blive undersøgt nær roveren og på den synlige skråning af det nært beliggende bjerg Mount Sharp. Videnskabsfolk og ingeniører evaluerede flere mulige ruter som kunne føre roveren frem til bjergets skråninger førend valget blev gjort senere i denne uge. Ydermere begyndte forberedelserne til test af robotarmen og de 10 videnskabelige instrumenter om bord.

Dette foto viser Curiosity’s landings sted og oversigt over det område, som roveren forventes at skulle køre i. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona Link:


Den 16 august blev det bekendtgjort, at NASA under hele den 2 år lange mission, vil være vært for "medie Curiosity Rover Telekonferencer", hvor de vil give statusopdateringer på missionens færd gennem Gale Krateret. Her er det værd at nævne, at missionens holdmedlemmer "lever" på Mars tid, hvor en Mars dag er cirka 40 minutter længere end en Jord-dag. Det betyder, at team-medlemmer begynder på deres arbejds-skift ca. 40 minutter senere hver dag, hvilket er grunden til at planlægningen af fremtidige telekonferencer og andre Curiosity mediebegivenheder vil blive baseret på medlemmernes tilgængelighed.
En sådan medie-telekonference blev afholdt af NASA den 17 August, hvor MSL Project Scientist John Grotzinger fra California Institute of Technology for første gang beskrev ruten for roverens første køretur og dens destination, nøje udvalgt af videnskabsfolk og ingeniører fra NASAs MSL team. Målområdet, kaldet for ”Glenelg”, er et naturligt skæringspunkt mellem tre typer af terræn. Da Gale krateret er et nøje udvalgt og formidabelt  landingssted, var det ikke let for medlemmerne at vælge en kørselsretning - en af den slags gode dilemmaer planetforskere normalt kun kan drømme om - men her var de som børn i en slikbutik med hver deres favoritter og meget begrænsede midler. Men et valg skulle gøres. Der er kun mulighed for at gå til en placering, hvor den første boring for en stenprøve på Mars skal foregå, og den første boring vil altid være en stor begivenhed i historien om udforskningen af Mars. Valget faldt på en rute som vil sende roveren 400 meter øst-sydøst for sit landing sted, til netop der hvor en af de tre typer terræn skærer hinanden i Glenelg’s lagdelte grundfjeld, hvilket er et meget attraktivt sted for den første boring og de tilhørende undersøgelser. Den nye destination kodes ind i roverens GPS, og den vil derefter kunne begive sig ud på sin rute mod sin første destination. Et rum fyldt med ingeniører der skal styre roveren, vil her give ”turn-by-turn” navigations kommandoer.


Måske undgår de os?

2012-08-27 17:30 - Asmus Koefoed

MSL bevæger sig pinagtig langsomt og tager kun ganske få billeder ved start og stop som bliver sendt tilbage til Jorden med stor tidsforsinkelse. Det faktum har indspireret vores lokale kunstner, Søren Granat.  (klik på billedet)

© Søren Granat

Landingen og de første fotos

2012-08-27 17:00 - Jaqueline K. Jensen


Indtil den 14. august, har nogle af de første panorama fotos fra Curiosity vist terrænet omkring Roverens landingssted i Gale krateret på Mars. The High Resolution Imaging Science Experiment (HiRISE) kamera på NASAs satellit Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) har leveret nogle gode billeder af Curiosity både mens den svævede ned vha sin faldskærm, og af den sikkert landede Curiosity, Sky-Crane, Back-shell med faldskærm og Heatshield efter ”landing”. HIRISE har også leveret nogle af de første farvebilleder taget fra kredsløb, som viser Curiosity’s nærmeste omgivelser i Gale Krateret. Disse billeder indeholder oplysninger om det lagdelte grundfjeld, som roveren nu er begyndt at undersøge. Ser man på disse fotos fremstår rover en som et dobbelt lyspunkt plus skygger på grund af den vinkel hvorfra billedet er blevet taget, en vinkel på ca. 30 grader mod vest som er den mest almindelige vinkel for HIRISE-kameraet.

NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona



Roveren har også afsluttet en fire-dags proces hvor den har skiftet fra at anvende sine computer systemer på nu overflødige fly-software-mode (nødvendige under turen til Mars), til nu at anvende computerne på køre-og værkstøjs-mode. Under den sidste del af MSL rumfartøjets 36-ugers flyvning gennem rummet til Mars og dens komplicerede nedstigning for at levere Curiosity til Mars 'overflade den 6 August, DK-dato, brugte rover computerne en version af flyvnings software med mange funktioner, som der ikke længere er brug for nu, da den er landetsikkert på Mars. Sså den ”nye” opdaterede software version benytter istedet computer kapaciteten til det arbejde, som roveren vil skulle gøre på Mars. Det der er foregået, kaldes på ”NASA slang” for en "brain transplantation," sagt af Curiosity Mission Manager, Mike Watkins fra NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL), Pasadena, Calif.

Til toppen


Hjulspor

2012-08-23 11:00 - Kjartan Kinch

I går kørte Curiosity for første gang. En meget begrænset køretur på få meter fremad efterfulgt af en let pirouette på stedet og yderligere nogle meter i backgear. I alt bevægede roveren sig ca. 6 meter væk fra landingsstedet. Billedet herunder viser hjulsporene. Læg også mærke til de massive mærker i jorden fra bremseraketterne på begge sider af landingsstedet.

Kilde: NASA/JPL

Jeg bliver aldrig træt af at kigge på hjulspor på Mars ! Her er et af mine absolutte yndlingsbilleder fra Mars, taget af roveren Opportunity på Meridinai Planum på Mars i maj 2005:

Kilde: NASA/JPL/Cornell

Det billede formidler en fantastisk stemning af rejse gennem den ukendte ørken, og når man så forsøger at fatte at det er taget af en robot, bygget af mennesker, og sendt millioner af kilometer gennem det tomme rum for at køre omkring på en fremmed klode, så lægger det jo et ekstra lag af fascination på.

Siden landingen har Curiosity været travlt beskæftiget med at tjekke at alle instrumenter og undersystemer virker som de skal også efter de ret dramatiske påvirkninger under landingen. Man har fulgt en systematisk plan, hvor instrumenterne har været i gang et ad gangen, og med en enkelt undtagelse virker alt perfekt. Undtagelsen er en af roverens to vindmålere som øjensynligt er blevet beskadiget af småsten som blev kastet op af trykket fra bremseraketterne og rate vindmåleren. Dette vil betyde at vinddate vil være af lavere kvalitet ved visse vindretninger, hvor den anden vindmåler ligger i læ af masten. Her er  et link til den daglige vejrudsigt fra Gale krateret på Mars. Som man ser bliver det lidt fodkoldt om natten.

 

 


Prisen for svaret på spørgsmålet om liv på Mars

2012-08-16 14:50 - Asmus Koefoed

MSL er den største og dyreste Mars mission vi har fået lov til at deltage i. Af ren nysgerrighed har jeg kigget lidt rundt på nettet for at kunne finde beløb at relatere til. 

At sende Curiosity for at forsøge at finde svaret på om der er, eller en gang kan have været, liv på Mars kommer til at koste de amerikanske skatteydere godt 15 mia kr [0], svarende til hvad det ville koste at udstyre hele USA's befolkning med hver et par Maosko eller en dejlig badering til omkring 50 kr.

Hvis MSL missionens pris var en fastlåst møntfod har vi i Danmark har brugt 1 MSL mission over de sidste 10 år på krigen i Afghanistan [1] og tilsvarende på DR Byen, IC4 tog og Rejsekortet tilsammen [2]

Julehandlen sidste år lå på ½ MSL mission [3], "Dyne Larsen" er god for 1.5 MSL mission [4] og Mærsk har et årligt overskud, der kunne finansierer 3 MSL missioner [5].

Hvis man kigger ud over Danmarks grænser har filmen Avatar tjent nok penge ind til at optagelserne til 2'eren rent faktisk kan foregå i rummet med et "box office" på 1.1 MSL mission.  Apple sagsøger pt. Samsung for 1 MSL mission i forbindelse med et påstået plagiat af iPhone [6], det samme beløb, som man iøvrigt lønner fodboldspillerne i Premier League med. Hvis man ellers skal tro medierne blev den dyreste luksus yacht solgt i 2011 for 1.9 MSL[7] og for OL i London ville man kunne sende 6 MSL missioner af sted [8]. De spanske banker skylder tilsammen 30 MSl missioner [9], oprydningen efter nedsmeltningen i Fukushima vurderes til 100 MSL [10], EU har udlånt Grækenland 120 MSL[11]. At redde de amerikanske investeringsselskaber i TARP har kostet 278 MSL [11] og den samlede udgift til Irak-krigen vurderes til 1590 MSL [13]. I følge Blomberg News har det kostet USA's skatteydere 5120 MSL missioner at redde landets banker.

Vi har al god grund til at føle os beærede over at vi får lov til at havde Dansk deltagelse i MSL! Det er en investering i videnskab, der ligger oppe i den tunge ende af hvad menneskeheden bruger resurser til.  Det er dog også klart at hvis menneskeden skulle få lyst til at kolonisere Månen og Mars, noget der nok vil koste 100-500 gange MSL missionen, ville vi i princippet kunne gøre det.

[0] Space News International. Retrieved November 26, 2011 , [1] BT , [2] ing.dk , [3] Dansk erhverv , [4] tv2 finans , [5] dr.dk , [6] business.dk , [7] news.com.au , [8] vanityfair , [9] politiken , [10] newsonjapan , [11] business.time.com , [12] ny times , [13] wall street journal

Beløb i Mia kr

Til toppen

Mars, ikke Mojave

2012-08-15 13:00 - Jaqueline K. Jensen

På en NASA pressekonference onsdag d. 8. august fortalte John P. Grotzinger (MSL mission’s project scientist), at hvis man sammenlignede Curiosity’s landingssted i Gale Crater med et sted som kun er få timers kørsel fra NASA’s Jet Propulsion Laboratory, Pasadena, Californien (hvor Curiosity blev bygget); at så kunne man måske foranlediges til at tro at NASA bare havde sat en rover i Mojave Ørkenen. Dvs. at ens første og umiddelbare indtryk er, hvor Jordlignende omgivelserne ser ud. Men Gale krateret befinder sig vitterligt på Mars, beliggende ikke langt fra Mars’s ækvator (bl.a. er himlen rødlig af støv).

På mange fotos som allerede er lagt ud på nettet af NASA (http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/), ses tydeligt den kraterrand som omgiver bjerget Mount Sharp (inde i krateret) og det er netop kraterranden som ser ud til at være blevet eroderet af flydende vand på et tidligere tidspunkt (måske endda flere gange) i Mars historie. Håbet er at Curiosity med tiden skal nå hen til og køre et stykke op af Mount Sharp, og her give os videnskabsfolk muligheden for at undersøge de forskellige sediment-lag der forhåbentlig vil dukke op undervejs og som allerede er synlige på billeder af de nederste dele af skråningerne. Et af formålene er bl.a. at søge at rekonstruere klimaet og miljøet, som det var på den tidlige Mars. Det vil gøre det muligt at udtale sig om muligheden for at der engang har været de nødvendige forudsætninger for at liv i en eller anden form måske har kunnet udvikle sig.

NASA/JPL-Caltech/MSSS

Hvad angår selve landingen af og starten af Curiosity’s mission, så er alt næsten gået perfekt. Så indtil nu, har der heldigvis ikke været nogen signifikante problemer. Vha. vejrinstrumenterne har ingeniørerne fundet ud af at roverens interne temperaturer er en lille smule højere end forventet, sandsynligvis fordi det har vist sig at krateret er varmere end forudsagt eller fordi NASA’s termiske computer modeller lige skal justeres en smule. Som mission manager Jennifer Trosper siger: instrument overophedning (en reel risiko) har betydning for, hvornår instrumenterne kan benyttes, men samtidig betyder den forøgede temperatur, at Curiosity ikke skal bruge så meget af sine knappe energi resourcer på at opretholde de nødvendige temperaturer af fx. dens hjul-motorer og led i andre bevægelige dele før den kører.

Til toppenArea 51 / Quad 51 / Yellowknife

2012-08-13 12:30 lokal tid i Los Angeles - Morten Bo Madsen

Kortlægning af landingsområdet i Gale krater: Som led i forberedelserne af Curiosity's landing i Gale har et stort hold af "science team members" arbejdet med kortlægning og forståelse af den lokale geologi i landingsområdet. For at organisere dette arbejde blev landingsellipsen inddelt i nummererede kvadrater (Quads) af størrelsen 1 mile x 1 mile (1 mile er 1604 m) og hver frivillig har så arbejdet med en eller flere af disse Quads for at karakterisere den helt lokale geologi. Efter landingen blev det klart at Curiosity var landet i "Area 51" (Quad 51), et folkeligt kælenavn for et område i det sydlige Nevada, hvor både flyvevåbnet og flyfabrikker tester nye fly og nye teknologier – sikkert til stor glæde for konspirations-folk, som mener at  arealet er landingssted for UFO'er og at det er derfor området er "hemmeligt" og at der ikke er offentlig adgang.

Det ser ud til at NASA vil navngive landingsstedet Yellowknife efter hovedstaden i Northwest Territories i Canada, tæt ved stedet, hvor nogle af de ældste klipper på Jorden er fundet.

PS Arbejdet med geologisk karakterisering af landingsområdet er (hovedsagelig) blevet udført af geologer og geomorfologer på "science teamet". Nu skriver jeg geologer og geomorfologer, men da mange af disse folk hovedsageligt arbejder med Mars ville det måske være mere korrekt anvende et måske bedre ord for de tilsvarende "arter", når de er specialister i planeten Mars: areologer og areomorfologer – navnene kommer af det græske ord for Mars: Ares.  Mars, som er mere almindeligt brugt for planeten er det latinske ord for romernes krigsgud.

Til toppen

Opringning fra præsident Obama

2012-08-13 09:30 lokal tid i Los Angeles - Morten Bo Madsen

I dag under vores "science discussion meeting" ringede præsident Barack Obama til Charles Elachi, direktøren for Jet Propulsion Labotatory, i kontrolcenteret her i Pasadena for at lykønske MSL teamet med den vellykkede landing. Samtalen og billeder fra det centrale rum i kontrolcenteret blev transmitteret til os alle så vi kunne følge med i både hvad det blev sagt og holdets reaktioner og svar. Se evt. (på engelsk): Obama (stillbillede) eller JPL (den sidste af de to er levende billeder med lyd). Præsidenten havde en masse at sige og hans lykønskninger var præget af hans personlighed med både masser af humor og afslappet pondus. Blandt andet fik vi at vide at selvom præsidenten egentlig har nok at gøre til daglig: Skulle vi løbe ind i "Martians" måtte vi ikke tøve med at fortælle ham det med det samme – også selvom det "kun" skulle være mikrober. Præsident Obama udtrykte både stolthed på JPL's vegne og en stor glæde over at landingen var forløbet præcis som forprogrammeret. Der var en særlig hilsen til lederen af EDL-teamet (for forklaring af EDL se min blog fra 6. august), Adam Steltzner, hvis hold har gjort dette eventyr muligt. Også det at holdet er internationalt blev nævnt med alle de lande, som bidrager til missionen.

Til toppen

Farvepanorama

12/08/2012-07:30 - Kjartan Kinch

Nu er der et nogenlunde komplet farvepanorama som kan ses her. Det kan hentes i fuld opløsning ved at klikke på full_res ude til højre. De sorte blokke repræsenterer data som stadig ikke er modtaget på Jorden. Dette farvepanorama er taget med det øje, af Mastcam, som har det mindste zoom. Det andet øje kan tage billeder i omkring 3 gange så høj opløsning.

Til toppen

Mens vi venter...

11/08/2012-10:40 - Kjartan Kinch


...på det første farvepanorama i fuld opløsning fra Curiosity's Mastcam er her et nyligt farvepanorama fra Opportunity, den anden rover, som er aktiv på Mars. Opportunity landede i januar 2004.

Til toppen

Raketaftryk

10/08/2012-13:30 - Asmus Koefoed
 

Mærkerne på overfladen skyldes raketdyserne på "sky crane" har skubbet grus og støv væk under landingen. I baggrunden ses "Mount sharp" hvor der er et  tydeligt mørkere område nær bjergets fod. hvis man klikker på billedet vil man kunne se det første 360-grader panorama som er stykket sammen af miniaturebilleder

NASA/JPL-Caltech/MSSS
Til toppen

Jagten på liv i "vikingetiden"

09/08/2012-19:05 - Asmus Koefoed

Tilbage i 1976 udførte Viking landeren et forsøg ledet af Gilbert Levin hvor man tog Mars jord op i en inkubator og blandede det op med vand og bakteriefoder markeret med radioaktiv kulstof 14.  Ideen var at hvis der var bakterier til stede, ville de spise foderet og frigive det markerede kulstof som CO2.  Det viste sig at der faktisk blev frigivet markeret CO2, desværre viste det sig også at være tilfældet i kontrol prøverne som var blevet grundigt steriliserede forinden. Konklusionen var på daværende tidspunkt da også, at det ikke var liv man havde fundet. Rent faktisk konkluderede man at man ikke havde fundet nogen tegn på organiske stoffer overhovedet.

Gilbert Levin har dog holdt fast i at hans eksperiment virkelig viste at Viking missionen fandt liv på Mars og har så sent som i januar 2012 publiceret en stor artikel hvor han gør rede for at reaktionen tilbage i 1976 opførete sig langt mere som biologisk kemi end som ren mineralogisk kemi.

MSL er specifikt bygget til at finde organiske stoffer og det bliver da også uhyggelig spændende at følge med i om MSL finder disse!

And they think WE look alien!  
©Karina Bjerregaard

Til toppen

Kommunikation

08/08/2012-18:00 - Kjartan Kinch

Alle medlemmer af Marsgruppen havde en hektisk dag, da Curiosity landede i mandags. De af os, der er i Danmark, så landingen på Tycho Brahe planetariet og brugte derefter dagen på at tale med pressen. Da jeg selv gik i seng var det med fornemmelsen af at have talt med hver eneste journalist i Danmark (med undtagelse af hende, jeg er gift med). Men vi er glade for den store interesse !  

For de, der er i Californien, handlede det udover at følge landingen om at deltage i møder med videnskabsholdet. Den store gruppe mennesker, der styrer Curiosity roveren, er opdelt i et ingeniør-hold og et videnskabshold. Videnskabsholdets ansvar er at analysere data fra roveren og relevante data fra sonderne i kredsløb om Mars; derudfra udvikle og videreudvikle teorier om den geologiske historie for området beslutte, hvor roveren skal køre hen og hvilke observationer, den skal foretage.

Efterhånden som roveren lige så stille begynder at levere billeder og andre data begynder videnskabsholdets arbejde for alvor. Hvad kan vi allerede nu sige om landingsstedet?  Er vi landet i nærheden af nogle mål, som ser ekstra spændende ud? I hvilken retning bør roveren køre, og hvornår skal de forskellige instrumenter første gang i aktion? Det er den slags spørgsmål videnskabsholdet diskuterer mens de forbereder sig på at overtage den overordnede kontrol med roveren fra ingeniørholdet 

Ingeniørerne står for at styre roveren og holde styr på at alle undersystemer fungerer som de skal: De holder øje med, hvor meget energi roverens strømkilde leverer og i hvor høj grad batterierne er opladede, checker at alle computersystemer fungerer korrekt og at harddisken ikke fyldes op med data før man når at sende det videre - og endelig administrerer de roverens kommunikation med Jorden. Den generelle arbejdsdeling er at videnskabsholdet tager de overordnede beslutninger så længe alt går godt og fungerer som det skal. Hvis et problem opstår overtager ingeniørerne så typisk kontrollen indtil problemet er løst og alt igen er i orden. Under og her lige efter landing er roveren primært i hænderne på ingeniørholdet som skal tjekke at alle instrumenter virker, rejse kameramast og opdatere software efter landingen. 

Roverens kommunikation med Jorden foregår gennem 3 antenner med navnene “Low Gain Antenna” (LGA), “High Gain Antenna” (HGA) og “Ultra High Frequency Antenna” (UHF). De to første er til direkte kommunikation med Jorden og den sidste til kommunikation med Jorden via satellitter i kredsløb om Mars. Modtagerne på Jorden er det såkaldte Deep Space Network som drives af NASA og er en serie af store radioteleskoper placeret 3 steder på Jorden: i Californien, Spanien og Australien, hvilket garanterer at der altid er mindst ét af de 3 steder, der har Mars på himlen.

LGA antennen er det tyndeste rør, dvs. den, der kan sende mindst data per tid. Den fungerer primært som et sikkerhedsbackup. Den sender i alle retninger og kan derfor kommunikere med Jorden uanset, hvordan roveren vender, hvis bare Jorden er på himlen. HGA antennen er det mellemste rør. Det er den antenne, som normalt bruges til at modtage kommandoer fra Jorden. Når missionen for alvor er i gang vil denne antenne typisk modtage en serie kommandoer hver dag, som roveren så skal udføre den dag. HGA antennen skal pege på Jorden for at fungere, så hvis roveren skulle få en fejl med sit navigationssystem, så den ikke ved, hvor Jorden er, vil denne antenne ikke virke.

Endelig er der UHF-antennen, som er det tykkeste rør. Den sender signaler til en af 3 satellitter i kredsløb om Mars: NASA’s Mars Reconnaissance Orbiter (MRO). NASA’s Odyssey eller ESA’s Mars Express. Det er den antenne som normalt benyttes til at sende data tilbage til Jorden. Sonderne i kredsløb har større antenner og mere energi, så de sender mere effektivt til Jorden end Curiosity selv gør. Denne antenne virker begribeligvis kun, når en af disse sonder er på himlen og derfor var landingen også planlagt til et tidspunkt, hvor både MRO og Odyssey var på himlen. Dette ses på denne lille animation (ODY er Odyssey). 

MRO kom faktisk over landingsstedet lige i det øjeblik landingen foregik og det lykkedes kameraet HiRISE på MRO at skyde et spektakulært billede af Curiosity, mens den hang i sin faldskærm

Dagen efter tog samme kamera et andet billede, der viser alle dele af landingssystemet på overfladen af Mars: Varmeskjold, Faldskærm, Sky crane (På dansk: Himmelkran ?) og roveren selv.

Til toppen

Mount Sharp og Nicolas Steno

08/08/2012-12:35 - Asmus Koefoed
 

Hvis man kigger godt efter,  ser det  ud  til at der er vandrette linjer op langs bjergsiden. Det var danske Nicolas Steno der bemærkede at ting bliver ældre jo længere ned man graver, fordi yngre sedimenter bliver lagt ovenpå de ældre og at lagene bliver vandrette. Det bliver spændende når de kraftige kamera på Mastcam kommer op og køre. Hvis man kigger på skyggen af MSL kan man se den ikke har foldet sig ud endnu.

NASA/JPL-Caltech
-
Masser af gode grunde til begejstring
06/08/2012-20:20 (Los Angeles time) - Morten Bo Madsen

Efter en lang dag skiftende mellem møder på JPL og interviews arrangeret af hjemlige medier er det lykkedes at få reduceret lidt af søvnunderskuddet.
Først nu har jeg fået set de fine små film fra EDL-teamets kontrolcenter (EDL står for Entry (indtræden i atmosfæren), Descent (opbremsning og bevægelsen ned gennem atmosfæren) and Landing (de allersidste faser af landingen på Mars)). I det store rum hvor vi 404 (!) tilknyttede scientists befandt os (og det var kun den del af os, som havde mulighed for at være til stede på JPL) var vi alle lettede over at alt var forløbet præcis som EDL-teamet havde tilrettelagt det, så vi fejrede det straks med jubel og lykønskninger til hinanden.

EDL-teamet har stået for udviklingen og konstruktionen af det helt nye landingssystem, som Curiosity har benyttet og de var også ansvarlige for alle tests og programmeringen af dette avancerede system. Selvfølgelig har de været endnu mere spændte på funktionen af systemet end os videnskabsfolk, som overhovedet ingen andel har i denne del af missionen. Talte med to personer fra teamet inden landingen og de var meget fortrøstningsfulde, men som en af dem fortalte, der kunne jo altid være en eller anden lille detalje, som man havde overset. Det var derfor måske ikke så overraskende at det var med synlig lettelse begejstringen brød ud blandt EDL-teamet efter den vel overståede landing. Det er imponerende hvad et sådant hold af super-dygtige og engagerede ingeniører kan få til at virke, når de har et så intenst samarbejde, som det har været tilfældet her. I sandhed imponerende!

Så er Curiosity landet sikkert i Gale-krateret
06/08/2012-02:10 (Los Angeles time) - Morten Bo Madsen
 

Så lykkedes det igen! Efter mere end 8 måneders rejse er Curiosity nu landet sikkert i Gale-krateret på Mars. Det var selvfølgelig nogle yderst nervepirrende 7 minutter at følge Curiosity's landing fra den ramte atmosfæren indtil vi fik at vide at den nu var sikkert nede. Oplevelsen af processen er en smule surrealistisk; det føles så stort at man ligesom trækker lidt ind i sig selv udenfor tid og bare absorberer oplevelserne - måske det bedst kan sammenlignes med at overvære en fødsel!

De allerførste billeder var højt komprimerede og blev optaget gennem et (klart) filter med lidt støv på, så de var lidt grynede. Nu har vi fået rigtig gode billeder fra små Hazcams (meget vidvinklede "fare-undvigelses"-kameraer) monteret lavt på roveren – nu uden filtre – og med lav komprimering. Disse er rigtig gode og viser en lav sol mod vest og en bakke mod sydøst (Mount Sharp?)

Vi er landet !

06/08/2012-10:30- Kjartan Kinch

I morges klokken 7:30 dansk tid landede Curiosity på overfladen af Mars og jeg er bare enormt lettet og glad for at alt er gået godt. Herunder ses et af de allerførste billeder fra overfladen af Mars. Det er taget af et af Curiosity's såkaldte hazard-avoidance kameraer (fare-undvigelses-kameraer) som er sort-hvide vidvinkelkameraer monteret foran og bagpå roveren således at de peger ca. 45 grader nedad. Billedet viser retningen fremad fra roveren og man ser roverens skygge på planetens overflade (klokken var ca. 3 om eftermiddagen i Gale krater på Mars.)  

NASA/JPL-Caltech 

Før højopløsnings-farvekameraerne kan begynde at levere billeder skal kameramasten rejses op og det forventes først at ske om et par dage. I mellemtiden er der i løbet af landingen taget en række billeder af den såkaldte "descent imager". Et farvekamera som sidder under kroppen på roveren og peger nedad og som tog en hel række billeder på vejen ned som viser det præcise landingssted. De billeder forventer vi at se de først af i løbet af natten.  

Til toppenSå sker det snart

06/08/2012-05:30- Kjartan Kinch

Nu er Curiosity mindre end 30.000 km fra Mars og om kun 2 timer står den på overfladen af planeten. Forhåbentlig efter en perfekt landing. Vi er på vej ind på Tycho Brahe Planetariet for at følge landingen derfra og alle fingre er krydsede.

Til toppen

Racerbil eller snegl?

04/08/2012-22:21- Asmus Koefoed

Med sine 25mm/s eller godt 0.1 km/t kommer MSL til at være i skarp konkurrence med havesneglen om at være hurtigst, når først MSL er landet. 

Det skyldes hovedsagelig Marsbilen's strømkilde der kun levere 125 W, lige nok til at kunne holde en almindelig bærbar computer kørende. De 125 W skal udover fremdrift af det godt 900 kg tunge køretøj, også bruges til computeren og alle de videnskabelige instrumenter.

Det er ikke helt nok og det hjælper kun lidt at tyngdekraften på Mars er lavere så vægten af køretøjet på Mars er reduceret til 38% af dets vægt på Jorden.

Derfor stammer hovedparten af vægten i MSL fra batterier der bliver ladt op om natten for at være klar til næste Marsdag. Når det er sagt er MSL måske ikke helt så langsom alligevel, for hvis man regner gennemsnitshastigheden ud for hovedmissionen på 1 Marsår, ca. 1.9 år, og yderligere inkluderer turen der ud på 566 millioner kilometer, som tog 8 måneder og 10 dage, får man en gennemsnitsfart på næsten 7 km/s, eller 25.000 km/t, som slet ikke er dårligt, selv for en racerbil.

Til toppenHvorfor Mars ?

03/08/2012-15:00- Kjartan Kinch

Hvad er det vi gerne vil opnå, ved at spænde en 900 kg tung robotbil på toppen af et 60 m højt tårn af højeksplosivt materiale og sprænge den afsted på en rejse over 566 millioner km for at udforske en fremmed verden - planeten Mars?

I sig selv er det jo så utroligt fantastisk at mennesker overhovedet er i stand til at udføre en sådan bedrift og for mange er det måske grund nok, men der er også en række stærke videnskabelige argumenter for at fortsætte det succesfulde program for udforskningen af Mars, som har kørt siden landingen af Mars Pathfinder i 1997.

Det helt store, ubesvarede spørgsmål handler om livets udbredelse i universet. Der findes milliarder af galakser i universet og hver af dem indeholder milliarder af stjerner. I løbet af de sidste 15 år har astronomerne opdaget over 600 planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen, og det forekommer overordentlig sandsynligt at en meget stor andel af universets stjerner har tilhørende planetsystemer. Kan det virkeligt tænkes at vores Jord er det eneste sted i dette mylder af stjerner og planeter, hvor der findes liv?  

Eller kan det tænkes at vi ikke er alene?

Som forfatteren Arthur C. Clarke sagde det: "Sommetider tror jeg vi er alene i universet , og sommetider tror jeg vi ikke er. I begge tilfælde er idéen helt svimlende.”

Mars er en af de nærmeste planeter. Og Mars er en planet, som for omkring 4 milliarder år siden, da livet opstod på Jorden, på mange måder mindede om Jorden. Der var vand. Der var varmt nok til at vandet i hvert fald i perioder flød på overfladen som floder og søer. Der var sollys og forskellige kemiske kilder til energi som mikroorganismer kunne udnytte. Var der måske også mikrober som trivedes i søer og floder på Mars, ligesom livet på en eller anden måde fik fodfæste på Jorden? Vi ved det ikke. Og kan man stadig finde sporene af sådanne organismer skrevet i mineraler, isotoper og grundstoffer i grundfjeldet på Mars?  Hvis ja, så vil vi måske i højere grad tro på at livet findes vidt udbredt i universet. Hvis omvendt vi kan overbevise os om at alle disse vilkår for livet faktisk var til stede på Mars, men vi ingen tegn ser, på at der faktisk fandtes liv, så må vi måske konkludere at livet er mere sjældent i universet. Måske vi så er alene?

Dét er det helt store spørgsmål som driver udforskningen af Mars og som motiverer den mindre flåde af rovere, stationære landere og orbiters (satellitter i kredsløb om planeten) som i disse år sendes afsted til Mars. Hvordan så Mars ud i solsystemets tidlige historie?  Var betingelserne for liv faktisk til stede?  Hvor på Mars kan vi tænkes at finde grundfjeld, hvor geologien afslører forholdene for 4 milliarder år siden?

Udover dette store spørgsmål om livets opståen er der en række andre spørgsmål som studiet af de andre planeter i solsystemet hjælper med at forstå. Hvordan dannes en planet og hvordan udvikler den sig ? På hvilke punkter er Jorden unik og hvilke processer er universelle? Hvorfor?  Et aktuelt eksempel på en gevinst fra studiet af Jordens naboplaneter er drivhuseffekten, hvis betydning for Jordens klima man indså efter først at have observeret den meget kraftigere drivhuseffekt på planeten Venus. 

Curiosity lander forhåbentligt sikkert på Mars på mandag og vi ser frem til i løbet af de næste måneder at lære mere om Mars, om Solsystemets tidlige historie, om planeters dannelse og udvikling og måske om livets udbredelse i universet.

Til toppenMorten ankommet

03/08/2012-11:20- Asmus Koefoed

Morten Bo Madsen er kommet godt afsted til USA og har fået indlogeret sig i Pasadena, Los Angeles. 

Til toppenMSL's landing

02/08/2012-20:00 -Asmus Koefoed

MSL er nu "kun" ca 1 Million kilometer fra Mars og hvis alt går efter planen lander den mandag morgen kl 07:31. Selve landingen er en dramatisk affære i sig selv:

Selv om MSL "kun" er 1 Million kilometer fra Mars  skal den alligevel tilbagelægge godt 6 mio kilometer mere, det sker fordi MSL pt er i gang med at indhente Mars som bevæger sig i en retning væk fra MSL.

Alle udtalelser på bloggen er udelukkende Mars-forskernes egne holdninger og tanker og ikke udtryk for JPL, NASA's eller Københavns Universitets officielle holdning. Projektet er støttet af FNUTil toppen

Landingen og de første fotos

Forberedelserne til undersøgelse af jorden omkring Rocknest

Stenen “Jake Matijevic”