MSL BLOGGEN (2013) – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Mars > Research > Mars Science Laboratory > MSL Blog (Danish) > MSL Blog (2013)

2013-12-08 01:30 - Silas Boye Nissen

Er der metan i Mars’ atmosfære?

Metan (CH4) er et lille molekyle af stor interesse for forskerne. Metan kan nemlig skyldes biologisk aktivitet på en planet, men i jagten på liv i rummet skal man huske på at det også kan skyldes geologisk aktivitet på en planet.

På vores egen Jord findes der 1,79 ppmv (parts per million by volume) metan i atmosfæren. 90-95 % af al metanen i Jordens atmosfære skyldes den biologiske aktivitet på Jorden. Desuden nedbrydes metan i atmosfæren i løbet af nogle hundrede år, dvs. at hvis der ikke er en aktiv kilde til metan så vil der efter nogle hundrede år ikke længere kunne detekteres metan i atmosfæren.

Spørgsmålet om, hvorvidt der findes metan i Mars’ tynde atmosfære i dag har haft en omtumlet historie blandt forskerne. Første gang metan blev påstået at være en bestanddel i Mars’ atmosfære var i 1969. Et hold bag en af instrumenterne på Mariner 7 (som fløj tæt forbi Mars) havde observeret en tydelig absorptionslinje, som de mente skyldtes metan. De annoncerede derfor nyheden på en pressekonference, som udløste stor opmærksom. Senere fandt holdet dog ud af (under mindre opmærksomhed) at absorptionslinjen også kunne forklares med tøris (frossen koldioxid; kuldioxid er hovedbestanddelen af Mars' atmosfære).

I starten af dette århundrede har flere forskningshold stået bag detaljerede målinger af metan-niveauet på Mars. Jordbaserede observationer udført af Canada-France-Hawaii-teleskopet (CFHT) har målt et middel metan-niveau globalt på Mars til 10 ppbv. Dette tal blev sat op til 15 ppbv af et instrument på ESA’s Mars Express som kunne tilføje at der om sommeren var et maksimum på 45 ppbv over den nordlige polarregion af Mars.

I marts 2003 observerede Infrared Telescope Facility (IRTF) og Keck 2-teleskopet enkelte ”metan-gejsere” som eftersigende sprøjtede flere tusinde tons metan ud i atmosfæren. De observerede også årstidsafhængighed i metan-niveauet og et maksimum om sommeren til 45 ppbv, men denne gang over Mars’ ækvator.

Kilde: Trent Schindler/NASA

NASA’s Mars Global Surveyor har også målt metan-niveauet i Mars’ atmosfære og fundet ud af at det varierer mellem 5 ppbv og 60 ppbv afhængig af lokaliteten og årstiden på Mars. Desuden er det blevet foreslået at metan i Mars’ atmosfære har en nedbrydningstid på kun 0,4-4 år. En så kort nedbrydningstid vil kræve meget stærke nedbrydningsmekanismer af metan, og hidtil har det ikke har været muligt at påvise eksistensen af processer, som vil kunne forklare en så kort nedbrydningstid.

I Gale-krateret, hvor Curiosity er landet, viser målinger udført af Mars Express en stigning i metan-niveauet fra 15 ppbv om efteråret til 30 ppbv om vinteren, mens Mars Global Surveyor har fået det nøjagtigt modsatte resultat; et fald fra 30 ppbv om efteråret til 15 ppbv om vinteren.

Nu hvor Curiosity er aktiv i Gale-krateret har forskningsholdet bag roveren haft mulighed for at måle metan-niveauet på Mars med hidtil uset nøjagtighed vha. Et Tunable Laser Spectrometer (TLS), som er en del af Sample Analysis on Mars (SAM) instrumentpakken på Curiosity. Dette har de indtil videre gjort 6 forskellige gange fordelt ud over den periode som roveren har kørt rundt på Mars (dvs. under forår og sommer på planeten). De har fundet at der gennemsnitligt er 0,18+-0,67 ppbv metan i atmosfæren i Gale-krateret, hvor Curiosity har været placeret. Da usikkerheden på dette tal er langt større end middelværdien, har de dermed kunnet påvise at der IKKE er metan i atmosfæren i Gale-krateret for øjeblikket. Med dette resultat er sandsynligheden for at der findes mikrobiologisk og/eller geologisk aktivitet på Mars blevet væsentligt forringet – i hvert fald i Gale-krateret, hvor Curiosity kører rundt.

Missionen ExoMars (forventet opsendt i 2018) vil kunne detektere metan og andre sporgasser på så små niveauer som 10 pptv. På den måde vil ExoMars kunne fortsætte Curiosity's arbejde og måske afgøre om Mars rent faktisk afgiver disse gasser, og i så fald hvordan de vekselvirker med Mars' atmosfære.

Curiositys første år på Mars

2013-08-07 12:36 - Jaqueline K. Jensen

Så er det et-årsdagen for Curiositys landing på Mars den 6. August 2012 (DK tid) og ovenstående foto viser årets tilbagelagte rute frem til sol 354 den 5 August 2013. Nord er opad og tallene langs ruten angiver sol-nummeret for hver kørsel. Skala-baren er 200 meter. Fotoet der er benyttet som basis for dette kort, er taget med kameraet HiRISE (High Resolution Imaging Science Experiment Camera) som sidder i NASA's satellit Mars Reconnaissance Orbiter. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona

På nuværende tidspunkt har roveren allerede opnået nogle af de for missionen vigtigste videnskabelige mål, nemlig at afsløre at Mars engang kunne tilbyde gunstige betingelser for mikrobielt liv og så sætter selve udformningen af denne mission og roverens mobile laboratorium helt nye standarder for fremtidige missioner. Det har været et succesrigt år for alle os på MSL missionen og for os i Marsgruppen her på NBI, har det været en meget spændende oplevelse og vi ser med spænding frem mod kommende opdagelser. NASAs administrator Charles Bolden udtaler endda; "Hjulspor nu, vil føre til fodaftryk senere"! - hvilket med tydelighed viser, hvor vellykket MSL missionen er og lægger op til optimisme med hensyn til fremtiden og fremtidige missioner.

Curiosity har med sit laboratorium og kameraudstyr skaffet mere end 190 gigabit data, returneret mere end 36.700 billeder og 35.000 miniaturebilleder, affyret mere end 75.000 laser skud for at undersøge grundstof-sammensætningen af de forskellige mål, opsamlet og analyseret prøvemateriale fra to klipper, og kørt mere end 1600 m.

Lige nu er Curiosity på vej mod sit næste mål, som er Mount Sharp, hvor teamet vil undersøge de nederste tilgængelige skråninger af det ca. 5 km høje bjerg der ligger i midten af Gale krateret.

Hvis man ønsker det, kan man på nettet følge  med på Curiositys første år på Mars, bl.a. ved at benytte @NASA og @MarsCuriosity på Twitter. Man kan også streame NASA TV videoer, tidsplaner og downloade information ved at besøge  http://www.ustream.tv/nasajpl. Ydermere ligger der en lille film lavet med fotos taget fra Hazard Avoidance Kameraet igennem Curiosity første år, med titlen "Tolv måneder på to minutter," filmen er tilgængelig på: http://mars.nasa.gov/msl/1yearin2mins. Man kan få et hurtigt overblik over Curiosity's første år på Mars i to minutter. Videoen er online på: http://youtu.be/Mt20kTRV-_M. Og du kan sende et "Postkort til Curiosity" på: http://mars.nasa.gov/msl/1stbday/?go=20130806.

Denne scene kombinerer syv billeder taget fra telelinse kameraet på højre side af mast kamera (Mastcam) instrumentet. Billederne blev optaget fra 11:39 til 11:43, lokal tid på sol 343. d. 24. Juli 2013. Det var kort før Curiositys kørsel på sol 343 på 33,7 meter og roveren havde dagen før kørt hele 62,4 meter. Midten af fotoet er ca. mod sydvest. En stigning som er toppet med to grå klipper nær centrum af billedet er uformelt navngivet "Twin Cairns Island." De to grå klipper, har tilsammen en bredde ca. 3 meter, set fra denne vinkel. Det sammensatte foto er hvid-balanceret for at vise, hvordan denne scene ville se ud hvis fotoet var taget under Jordens lysforhold,. Kilde: NASA / JPL-Caltech / Malin Space Science Systems.

Curiositys kørsel mod Mount Sharp

2013-07-24 12:36 - Jaqueline K. Jensen

Så er vi på banen igen. At der er gået lidt tid siden sidste indlæg skyldes at vi har været optaget af en række forskellige hver for sig uopsættelige opgaver, hvoraf en af de store er undervisning! Når undervisningen – og udarbejdelsen af manuskripter om de fundne resultater – er på sit højeste er det vanskeligt at bruge den daglige tid man burde på missionen. Det skyldes også den kendsgerning at vi i gruppen kæmper med financiering til ansættelse af gruppemedlemmerne. Vi har derfor bl.a brugt en del tid på at skrive en større ansøgning og håber hermed at kunne sikre den økonomiske basis for vores fortsatte aktiviteter så Marsgruppen kan ”overleve”.

Hvad er der så sket mht MSL missionen siden sidst – og på godt jysk ville man sikkert sige: ”ikke så lidt endda!”.

I maj blev der for anden gang boret og udtaget prøvemateriale fra en Marsklippe, "Cumberland", hvorefter det knuste stenmateriale blev overført til laboratorie-instrumenterne inde i "maven" på Curiosity. Hele prøveudtagningen og leveringen til instrumenterne foregik på mindre end een uge, hvilket svarede til en fjerdedel af den tid som var nødvendigt ved den første boreprøve. Så alting går betydelig lettere når man har prøvet det en gang før.

Efter ”Cumberland” er den næste langsigtede destination Mount Sharps skråninger, hvorfor roveren nu vil køre mod vest-sydvest i mange måneder. Hvornår vi vil nå til Mount Sharp vides ikke, idet der uden tvivl vil opstå muligheder for interessante undersøgelser undervejs og fordi vi ikke kender alle de udfordringer, der kan opstå undervejs. Der er da også allerede planlagt en rute, som vil føre Curiosity tæt ved en række interessante landskabsformer og overgange mellem disse i løbet af turen, så vi tager et skridt af gangen. Man har taget mange fotos af Mount Sharp fra satelitter i kredsløb omkring Mars og også billeder taget med kameraer ombord Curiosity afslører at der på den kommende kørselsrute ligger mange geologiske lag, hvor vi forskere forventer at finde spor af, hvordan og måske hvorfor det gamle Mars miljø har ændret sig og udviklet sig til det vi finder i dag.

Dette foto er taget med roverens mast kamera på sol 281 d. 21 maj 2013 og viser borehullet "Cumberland", som blev udboret d. 19. maj 2013. Kigger man nærmere på billedet kan man lidt til venstre over borehullet yderligere se en række små gruber som er skabt ved at affyre ChemCam's laser og man benyttede også Kemi–kamera-instrumentet på (ChemCam) til at undersøge grundstof-sammensætningen af det grå støv til venstre for hullet (tailings) i klippen. Borehullet har en diameter på 16 mm. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Ovenstående billede er taget med Mars Hand Lens Imager (Mahli) på Curiosity 19 maj 2013 (sol 279)  i en afstand af kun 5 cm og billedet viser teksturen (mikrostrukturen af ujævnheder) af området på det flade grundfjeld "Cumberland", hvor den anden udboring fandt sted. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Herefter står en meget stor del af dagene i kørselens tegn: Roveren kørte på sol 324 (d. 4 Juli) de første 18 meter mod sin næste destination og tog dette foto med det venstre Navigations kamera (Navcam). Billedet herunder viser et blik tilbage på hjulsporet fra den første kørselsdag væk området "Glenelg". De spor Curiosity afsætter i Mars-jorden ses som mørke aftegninger med karakteristiske "dæk"-mønstre, selvom Curiosity ikke har dæk i den forstand vi kender det fra Jorden, men bruger hjul, som er udskåret af et stort aluminiumsstykke og ophængt i solide titanium-eger. Kilde: NASA / JPL-Caltech.

Den 7. juli kørte Curiosity yderligere 40 meter og forlod dermed det sidste af sine første videnskabelige mål i området [Er området Glenelg egentlig forladt på dette tidspunkt? – den har forladt Yellowknife Bay, men så vidt jeg husker lå området Glenelg (hvor 3 geologiske kontakter mødtes – lidt vest for YB] "Glenelg" og påbegyndte dermed den ca. 8 km lange køretur mod missionens vigtigste destination, Mount Sharp.

Curiosity kørte yderligere 41 meter væk fra "Glenelg"-området tirsdag den 9. juli (sol 329) og har hermed kørt 950 m siden landingen på Mars i august 2012. På nedenstående foto taget med det højre navigations kamera (Navcam) kan man øverst i billedet lige ane de nederste skråninger af Mount Sharp. Nederst til venstre i billedet kan man se noget af instrument-tårnet der sidder for enden af robotarmen, hvor man kan se boret i nederste venstre hjørne. Kilde: NASA / JPL-Caltech.

I begyndelsen af eftermiddagen på sol 335 den 17 juli kørte roveren yderligere 38 meter og bragte dermed missionens kilometertælling op på omkring mere end en km med en tilbagelagt afstand på 1029 m. Umiddelbart lyder det at have kør lige over een kilometer ikke af meget, men for folk på MSL missionen er hver meter vigtig og ikke noget man bare tager for givet. Tænk på at alt dette ikke foregår i en ørken tæt på her på Jorden men på EN ANDEN PLANET! Meget uventet kan ske og man kan ikke planlægge sig ud af alt, noget må man tage, som det nu opstår hen af vejen. Så sikkerhed er af allerhøjeste prioritet og så må man acceptere at tingene ta'r lidt længere tid – og hver dag der går, hver kørsel der lykkes er bare endnu en god dag.

Curiosity tog dette billede med sit venstre Hazard-Avoidance kamera (Hazcam) lige efter afslutning af kørslen den 16. juli 2013. Fotoet er taget fremefter i den kommende kørselsretning og dermed den planlagte kørsel mod vest-sydvest. Dele af roverens venstre og højre forhjul er synlige på siderne af scenariet. Kilde: NASA / JPL-Caltech.

At der netop er stor forskel på de forskellige dages kørsel, blev bekræftet den 21. juli hvor Curiosity kørte dobbelt så langt, som hidtil på nogen anden dag under missionen: hele 100,3 meter. Dette skyldes bl.a. den usædvanlig gode udsigt fra roverens position denne dag, som gav kørselsingeniørerne gode muligheder for at planlægge en sikker vej. I de kommende uger, planlægger rover teamet at begynde at bruge den såkaldte "autonav"-kapacitet, sådan at roveren autonomt kan beregne og navigere en sti (kørevej) for sig selv gennem det noget uvejsomme landskab. Den selvstyrende navigationsfunktion vil gøre det muligt for roverens kørselsrute-planlæggere at give kommandoer, der går ud over den rute, som de kan få bekræftet er sikker ud fra tidligere sol's billeder. De kan så give roveren kommandoer til at bruge denne selvstændige kapacitet/evne til selv at vælge en sikker vej for kørslen. Den 23. juli (Sol 342) kørte roveren yderligere en rute på 62,4 meter, hvilket bringer missionens samlede køredistance op på 1230 m.

Mars Hand Lens Imager (Mahli) kameraet bæres i en vinkel, når roverens arm er anbragt i en fast position for kørsel. Men kameraet er stadigvæk i stand til at optage udsigten ud over terrænet som Curiosity krydser i Gale krateret, og roteres billederne 150 grader opnås det oprettede scenarie. Denne scene er fotograferet på sol 140 under kørslen mod syd og man kan bl.a. se en del af Mount Sharp og et bånd af mørke klitter lige foran bjerget. Det vigtigste formål med Mahli kameraet er at erhverve ”close-up”, høj opløsnings-fotos af sten og klipper fra roverens omgivelser. Men, som blandt andet dette billede viser er kameraet  i stand til at fokusere på ethvert mål i afstande fra 2,1 centimeter til uendeligt. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

NB! Husk at man ved at trykke på fotos kan se dem i større format.

Småsten bærer vidnesbyrd om meget gammelt vandløb på Mars

2013-05-31 16:25 - Jaqueline K. Jensen og Morten Bo Madsen

I Mars-gruppen på NBI er det nu endelig blevet tilladt for os at sige noget om detaljerne i vores deltagelse i det arbejde, der ligger til grund for den første Science-artikel, der udspringer af MSL-missionen (link til Science artiklen). Begrænsningerne i vores muligheder for at fortælle ligger i to ting, dels har Science en embargo, hvor intet substantielt må slippe ud før artiklen er tilgængelig, dels er det sådan på MSL science-teamet (ligesom for andre lignende videnskabelige holdsamarbejder) at man ikke udadtil diskuterer fortolkninger af vores data før vi er kommet til intern forståelse og enighed om, hvad det er de betyder. For os er denne Science-artikel ikke bare endnu en artikel, men den første artikel, der beskriver, hvordan vi kan se at der engang har været flydende vand på Mars – helt almindeligt vand, som har løbet i en bæk som vi kender det fra Jorden!

Mars-sonden Curiosity landede den 6. august 2012, kl. 07:18 (dansk tid) i det store krater, Gale, der ligger mellem den nordlige og sydlige halvkugle. Krateret er 154 kilometer i diameter og dets sider er næsten 5 kilometer høje. Midt i krateret et bjerg, Mount Sharp, som er ca. 5 km højt. Området er særligt interessant, fordi man kan finde sedimenter fra planetens fortid for mere end 2-3 milliarder år siden, hvor miljøet var helt anderledes end i dag.

Vi har nu – sammen med en tysk, en britisk og et antal amerikanske kolleger, alle på MSL-holdet - lavet den detaljerede analyse af størrelser og former af småsten, som er faldet ud af små fortovsflise-lignende stykker klippe, som engang har været bunden af små vandløb på Mars. Disse klipper kaldes konglomerater og bindemidlet er de fineste partikler, som blev ført med strømmen og i bunden af vandløbet efterhånden udfyldte hullerne mellem småstenene. De større småsten er ikke jævnt fordelt i konglomeraterne. Vores kolleger har udført hydrauliske beregninger, som fortæller om vandløbets dybde og strømningshastigheder, som har været nødvendige for at flytte rundt på disse sten og at give dem de fint afrundede hjørner vi ser.  Sagt på en anden måde: Det er nu blevet vist gennem detaljerede målinger, helt nede ved overfladen, at der engang har været flydende vand på Mars. Disse småsten er simpelthen alt for store til at det har været muligt at flytte dem med vinden. Det er bl.a. ud fra stenenes størrelser, form og retning at teamet har kunnet analysere og beregne sig frem til dybden og hastigheden af det vand, der engang flød i dette område.

Som førsteforfatteren på artiklen, Rebecca Williams fra Planetary Science Institute (Tucson, Arizona), siger det: "Vi har gennemført streng kvantificering af nogle ”outcrops”, for at karakterisere størrelsesfordelingen og fordelingen af form-faktorer af de småsten og det sand, der udgør disse konglomerater". Resultaterne viser at vandet strømmede med en hastighed svarende til ganghastighed – dvs. ca 1 meter pr sekund og at vandeløbet havde ankel- til hoftedybde.

Tre flade fortovs-lignende klipper er blevet grundigt undersøgt med Curiositys mast kamera (Mastcam) under Roverens første 40 dage på Mars og er grundlaget for den nye artikel. Det ene sted kaldes ", Goulburn Scour," som ligger ikke langt  fra det sted, hvor roveren landede den 6. August 2012; "Bradbury Landing". De to andre steder, hvor lignende fliser blev fundet, "Link" og "Hottah," ligger hhv. ca. 50 og 100 meter mere mod øst-sydøst. Undersøgelsen af disse sten har også involveret roverens laser-skydende Kemianalysator-kamera instrument (ChemCam) til at undersøge stenenes grundstofsammensætning.

De fundne konglomerater har en slående lighed med de vandstrøms-aflejringer vi kender og har analyseret på Jorden. De fleste af os er helt fortrolige med de blødt afrundede og glatte småsten man kan finde i vandkanten langs de danske kyster. F.eks. dem mange af os holder af at smutte hen over vandet med! Disse afrundede sten er formentlig transporteret ned gennem kløften, Peace Vallis, som over tid er skåret af vandets løb ned ad kratervæggen.

Det at se noget, der er så velkendt og ”down to Earth” på en anden planet er ypperligt spændende og vækker mange nye spørgsmål".

Undersøgelsesområdet 'Hottah', er efter alt at dømme rester af aflejringer i bunden af en gammel å, hvor der har flydt en relativt kraftig vandstrøm. I Hottah, opdagede vi for eksempel skiftevis sten-rige lag og sandlag. Netop dette er noget man ofte ser i vandstrøms-aflejringer på Jorden og giver yderligere beviser for transporten af småsten og sedimenter i flydende vand på Mars. Desuden berører mange af småstenene hinanden, hvilket er et tegn på, at de engang rullede langs bunden af noget strømmende vand inden de faldt deres plads, hvor de er blevet standset af en dybereliggende sten. Fotoet herunder er optaget af Hottah og er en mosaik af enkeltbilleder optaget på Curiosity's 39. Mars-dag med det højre tele-objektiv i kameraet (Mastcam). Billedet er bl.a. blevet hvid-balanceret, for at vise hvordan der ville have set ud, hvis fotoet var taget på Jorden i vores (nogenlunde støvfri) atmosfæres belysningsforhold. Dette er meget nyttigt for os forskere, når vi skal genkende og se forskel på de forskellige sten. Et "rå farve foto" af Hottah, kan ses ved at følge følgende link: http://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA16156 og et stereofoto kan ses på (hertil kræves rød/blå stereo-briller): http://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA16223. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS. På billedet kan man se at erosion af denne “outcrop” resulterer i at små sten stikker mere eller mindre ud af oversiden for med tiden at falde ned til overfladen – hvorved der dannes den bunke af småsten som ses i forgrunden. Klipperne som stikker ud af overfladen er et såkaldt konglomerat, (der af amerikanerne kaldes ”outcrups”). Skala-bjælken til højre i billedet er 5 cm.

Vores analyse af detaljerne af stenenes former og afrunding giver yderligere oplysninger. Som vores medforfatter Sanjeev Gupta fra Imperial College  London siger: "Afrundingen er en kraftig indikation af en vedvarende vandstrøm. De bløde linier opstår ved at de små sten støder ind i hinanden og opslemmede sandpartikler mange, mange gange alt imens de bevæges af det strømmende vand. For at stenene kan blive så blødt afrundede, som dem vi har observeret, ligger der utallige sammenstød forud og dermed må der have været aktivt flydende vand igennem længere tid, måske uger, måneder eller år, - men disse tidsforhold kan vi endnu ikke udtale os præcist om." Ydermere ser det ud til at dette strømløb transporterede sten, grus og sand over flere kilometer.
Atmosfæren på Mars er nutildags for tynd til at muliggøre en vedvarende vandstrøm på overfladen, men Mars besidder store mængder vandis. Flere forskellige typer af beviser har vist, at Mars for længe siden havde forskellige slags miljøer med flydende vand.

Mht optagelsen af kamerabillederne, så bliver de optaget på skrå oppe fra kameraets position øverst på kameramasten næsten to meter over Mars-overfladen. Billederne giver derfor et lidt forvrænget mål for stenenes størrelse alt efter deres beliggenhed i billedfeltet. Jo længere væk man kigger fra, jo større bliver størrelsesforvrængningen af stenene i billedet. De danske forskere fra Niels Bohr Institutet har sammen med en tysk samarbejdspartner og kamera-holdet opbygget et system, der kan oprette billedet, så størrelserne bliver direkte sammenlignelige.

Kjartan på Videnskabens Verden på P1

2013-05-29 14:00 - Asmus Koefoed
Hør eller genhør Kjartan på Videnskabens Verden på P1
 

'Cumberland'; det andet borested på Mars

2013-05-23 09:55 - Jaqueline K. Jensen

Så er ”conjunction” vel overstået, kommunikationen med vores "lille" rover er igen oppe at køre fint, og vi er tilbage på sporet. Under konjuktionen fra d. 9 til 26 april, blev kommunikationen mellem Jorden og Mars forstyrret på grund af det planetariske arrangement, hvor Mars passerede næsten direkte bagom solen set fra Jorden.  Denne mellemperiode har MSL-holdet bl.a. benyttet til at udvælge det andet bore-mål, hvorfra der skulle udtages prøver. Roveren satte derfor kursen mod destinationen som kaldes "Cumberland", der ligger ca. 2,75 meter vest for det første borehul "John Klein” hvorfra der blev udboret en prøve for ca. 3 måneder siden.

Dette kort viser placeringen af den anden boring kaldet "Cumberland", der ligger ca. 2,75 m. vest for roverens første boring "John Klein," som ligger i den sydvestlige del af  "Yellowknife Bay"  nord for bjerget Mount Sharp i Gale krateret. Nord er øverst på kortet. Skalaen svarer til 50 meter. For bredere overblik, se PIA16832, PIA16064 and PIA16058. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona.

Begge sten er flade, med blege årer af indlejret materiale og en ujævn overflade. De ligger indlejret i et lag af sten på bunden af "Yellowknife Bay". Erfaring fra første boring viser at stenmaterialet er yderst finkornet og let at bore i. Man mener at der er tale om "mudstones" (muddersten) dannet ved aflejring af meget fine partikler, som så med tiden er blevet kittet sammen til (bløde) klipper/sten. Denne anden boring har som formål at bekræfte resultaterne fra den første boring i John Klein, hvor kemisk analyse af den udborede prøve viste at denne prøve var meget mindre oxideret end den jordprøve fra en sandklit, som roveren tidligere havde skovlet op og analyseret.

Vi ved at der kan forekomme en smule krydsforurening fra den forrige prøve, hver gang man kører en test og med Cumberland prøven forventer vi at det meste af en eventuel krydsforurening vil skyldes sten ved John Klein, snarere end at det stammer fra noget andet meget forskelligt jord. Selvom Cumberland og John Klein er meget ens, virker det som om at Cumberland har flere af de erosions-resistente granulater, der ses som en meget ru overflade. Bulerne ser ud til at være såkaldte ”concretions, eller klumper af mineraler som er dannet da vand gennemblødte klippen for meget længe siden. Analyser af endnu en prøve, der indeholder mere materiale fra netop disse concretions, vil kunne give vigtige oplysninger om variationen i disse stenlag, som omfatter både John Klein og Cumberland og vil måske kunne bekræfte at der er tale om netop concretions.

Nedenstående foto er af "Cumberland", er taget med det højre telephoto-linse i Mast Kameraet (Mastcam) på sol 192 (19 Feb., 2013). Skalaen svarer til 10 centimeter og fotoet er hvidballanceret (for at vise hvordan det ville se ud hvis det var taget under Jordiske forhold). To versioner, et hvid-ballanceret og et råt foto (der viser hvordan det ser ud for kamererne på Mars) kan ses påføgende links  Figur 1 and Figur 2. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Den 19. maj 2013, sol 279, brugte Curiosity så endnu engang boret på sin robotarm til at bore ind i klippen kaldet "Cumberland", hvor den indsamlede den anden mængde pulveriseret prøve af materiale fra klippens indre. Planen er at dele af prøven i de kommende dage skal videreleveres til laboratorie instrumenterne inde i roverne for videre analyse. Hullet er ca. 1,6 centimeter i diameter og omkring 6,6 cm. dybt. Videnskabs holdet forventer at sammenholde analysematerialet fra Cumberland med dataanalyser fra John Klein, for herved bl.a. at kontrollere resultaterne. Foreløbige resultater  baseret på analyser af John Klein sten-pulveret viser, at denne lokalitet for længe siden ser ud til at have haft miljøforhold som var gunstige for mikrobielt liv. Det vil sige at de vigtigste elementære ingredienser der skal til for muligt liv har været tilstede engang for længe siden, bl.a. vand som hverken var brakvand eller for surt.

Dette foto af 'Cumberland' boringen er taget med Mars Hand Lens Imager (MAHLI) på Curiosity. Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Kjartan på TV2 Lorry om Mars 1

2013-05-01 17:45 - Asmus Koefoed

Kjartan er blevet interviewet om Mars-1 projektet, se interviewet her

Mars har gemt sig bag Solen

2013-04-08 12:45 - Asmus Koefoed

Mars er ikke at finde på nattehimlen det næste stykke tid, det er fordi Solen er kommet i vejen. Da begge planeter kredser samme vej om Solen tager det omkring 3 uger før vi igen har en synslinje til Mars, for når Jorden flytter sig, ja så flytter Mars sig også, som når en voksen og et barn der leger gemmeleg om et træ.  "Mars Solar Conjunction" som fænomenet hedder på engelsk sker hver 26. måned og gør radiokommunikation med Curiosity, Opportunity og satellitterne omkring Mars umulig.

Man kan få en ide om størrelsesforholdet mellem Jorden, Mars og Solen hvis man husker tilbage på billederne fra Venus passagen i 2012 hvor Venus passered ind foran Solen. Mars er ca ½ så stor og er nu i stedet bag Solen.


foto: Carl-Fredrik Enell
-

For astrologerne er det vistnok forbundet med viljekraft, aggression og kampgejst og for science fiction forfattere kan det være at netop conjunction bliver brugt hvis en Mars-koloni skal løsrive sig fra Jordens imperialisme, men for os der arbejder på Mars gør fenomenet at vi får en kort pause hvor vi kan tage os tid til at lave arrangementer som det den 17 april underneden. 

 

Arrangement 17/4 kl 17:

På Planetariet i København

Nye resultater fra NASA’s Curiosity-rover på Mars og fremtidsperspektiver for udforskningen af Solsystemet.

Foregår onsdag den 17/4 klokken 17-19, på Planetariet i København. Billetter købes eller bestilles via Planetariets hjemmeside.

Mars-gruppen ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet & The Planetary Society.

Planeten Mars er i dag en kold, tør ørken, hvor stort set alt vand er bundet som is på polerne og i undergrunden. Mars bærer dog på spor fra en fjern fortid, hvor klimaet mindede mere om Jordens, en fortid hvor vand efter alt at dømme flød frit over planetens overflade og hvor betingelserne for liv muligvis var til stede. Mars-forskere i dag søger svar på hvornår og hvor længe dette “varme og våde” klima fandtes. Hvor varmt og vådt var det?  Hvorfor holdt det op?  Var betingelserne sådan at mikroskopisk liv kunne eksistere?  Og endelig: fandtes liv nogensinde på Mars?

NASA’s Curiosity-rover, som landede i krateret Gale på Mars den 6. August 2012, er den mest sofistikerede robot som nogensinde er landet på Mars. Curiosity’s innovative landingssystem og de stedse voksende mængder af data fra sonder i kredsløb om Mars har gjort det muligt at vælge et landingssted med hidtil uset potentiale for at give svar på de mange spørgsmål om vandets (og muligvis livets) historie på Mars. Nyligt offentliggjorte resultater fra Curiosity har til overflod bekræftet at landingsstedet var godt valgt og har lagt alen til vores forståelse af vandets historie på Mars.

Mars-gruppen ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har medvirket ved alle NASA’s Marslandere siden Mars Pathfinder i 1997. Gruppen deltager aktivt i Curiosity-missionen og medlemmer af gruppen vil ved dette arrangement sammen med Dr. Melissa Rice fra California Institute of Technology beskrive nyligt offentliggjorte resultater fra missionen og deres betydning for vores forståelse af planeten Mars. Som afrunding vil Casey Dreier fra The Planetary Society tage tilhørerne på en rundtur gennem vor nuværende guldalder for udforskningen af Solsystemet og fremhæve de mest spændende nuværende og fremtidige missioner fra både ESA og NASA.

Arrangementet vil blive afviklet delvist på dansk, delvist på engelsk. 

Foredragsholderne vil være:

- Kjartan Kinch, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet: "Vor viden om Mars før Curiosity og valget af Gale krater som landingssted".

- Morten Bo Madsen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet: "Curiosity-roverens design, Marsgruppens aktiviteter, og hvad man kan lære af småsten".

- Melissa Rice, Division of Geological and Planetary Sciences, California Institute of Technology: "Images from the Curiosity Mast Camera and hydrated minerals in Yellowknife Bay".

- Casey Dreier, The Planetary Society: "Current and future prospects of robotic planetary exploration".

Fan smugler Bowie hyldest til Mars

2013-04-01 15:00 - Asmus Koefoed

Her den første april er det kommet frem at designeren af kameraerne til MSL er stor fan af David Bowie og det i al hemmelighed lykkedes ham at smugle en hyldest til sangeren op til Mars.

44'th Lunar and Planetary Science Conference (LPSC)

2013-03-31 16:35 - Asmus Koefoed
-

Er der noget som er fedt for en "marsmand" der interesserer sig for liv i rummet og på vores planeter, så er det at tage til en konference som LPSC. I 5 dage får man lov til at møde nogle af verdens skarpeste og mest vidunderlige forskere, som kun er interesserede i at være åbne, skabe kontakt og lege med ideer.  For mig var det intet mindre end en utrolig oplevelse at møde de folk jeg arbejder sammen med, men hidtil kun har kendt fra emails og stemmer i natlige telekonferencer (alle telecons ligger i amerikansk arbejdstid).
-
I en sal fyldt op med måske 3000 mennesker var det noget ganske særligt for mig at se mit navn dukke op på storskærmen og noget af mit arbejde gennemgået af min dybt erfarne amerikanske kollega Rebecca Williams. Jeg må tilstå at jeg var glad for at det ikke var mig, der efterfølgende skulle svare på de yderst gennemtænkte og velovervejede spørgsmål fra salen.
-
Billederne vist underneden er fra en såkaldt "poster session", hvor hver forsker har taget en plakat med som viser det arbejde vedkommende laver i billeder, grafer og nogle gange med en stor mængde skrift, der står med småt. Plakat-fremvisninger er næsten et uundværligt indslag på alle konferencer og Ideen går ud på at man kan tale og brainstorme med folk om deres arbejde og skabe kontakter til fremtidigt samarbejde.
-

Poster session er godt igang.

-

For især de amerikanske geologer fra midt-vesten virkede det som et pusterum at få lov til at tale med ligesindede. En af dem forklarede mig, at det var den gængse opfattelse i hans by, at meteoritter er lagt på Jorden af selveste Fanden for at narre folk til at tro, at verden er ældre end godt 7000 år og at hans forskningsfelt i netop meteoritter derfor ikke gjorde ham særlig populær.

-

Stemningen blandt marsfolkene var yderst positiv. De fantastiske resultater Curiosity lige var kommet ud med; at hvis man havde stået der, hvor robotten er idag dengang der løb vand ville vandet være så rent og ferskt at man ville kunne drikke det og at Mars i hvert fald lige dér ikke har været ugæstfri for liv, gjorde at der var en vidunderlig stemning.  Det virkede virkelig som om alle var igang med at udtænke, hvilket nyt og spændende udstyr NASA's næste marsbil skal havde med sig når den sendes op i 2020. Som med al anden teknologi bliver udstyret på vores sonder også mere avanceret i trit med vi får mere erfaring, og der er tradtion for at de næste missioner kommer til at havde instrumenter om bord, der vil kunne komplementere de eksisterende.

-

En god regel som jeg lærte af min kollega Martin Fisk er at man efter en god konference bør havde 3 nye ideer til forskning, men som han sagde, han havde allerede fået 5. Det samme har jeg, og det har virkelig været et boost for mig at være der! 

Radu Popa og Morten igang med at diskutere ideer under poster session
-
Sidst, som en kuriositet, kan jeg fortælle at jeg fik talt med en af folkende, som styrer laseren på Curiosity. Han jokede med at han plejede at læse meget science fiction, men efter han næsten dagligt var begyndt at skyde med laser på Mars, tja så var han blevet nødt til at gå over til at læse fantasy. :-)
-

 

Panorama fotos af Mount Sharp

2013-03-18 15:30 - Jaqueline K. Jensen

Lige nu befinder Curiosity sig for foden af det 5,5 Km høje ”bjerg”, der af MSL-teamet er navngivet Mount Sharp efter den amerikanske geolog Robert P. Sharp, men den Internationale Astronomiske Union kalder bjerget Aolis Mons (Africa's Mount Kilamanjaro er ca. 5,9 km over havniveau og Frankrigs Mont Blanc er 4,8 km højt). Bjerget der egentlig er en lagdelt forhøjning i midten af Gale krateret, stiger en aelse op over kraterkanten og det er bl.a de nedre skråninger, som er en af hoveddestinationerne under MSL missionen. Men inden der køres til Mount Sharp vil roveren først tilbringe mange flere uger omkring området "Yellowknife Bay," hvor MSL-teamet allerede nu ser ud til at have fundet evidens for et tidligere habitabelt klima (se de 2 blogindlæg før denne). Nedenfor ses to panorama-billeder af Mount Sharp, der begge er taget med roverens mast-kamera Mastcam på sol 45 den 20. september 2012. Begge billeder er dannet ved at sammensætte en mosaik af flere fotos og i begge versioner, er himlen blevet udfyldt ved at ekstrapolere farve og lysstyrke fra de dele af himlen, der blev fanget i billeder taget af terrænet. Det er Malin Space Science Systems, San Diego, som byggede og nu styrer Mastcam på Mars.

Det øverste foto viser bjerget Mount Sharp i en farvejusteret udgave, hvor de billeder som indgår i den samlede mosaik er blevet hvid-balanceret. Dette medfører at vi her ser himlen lidt for blå, og terrænet ses på samme måde, som hvis vi observerede det under jordlignende belysning. Hvid-balancering hjælper bl.a. os forskere med at genkende sten-materialer baseret ud fra erfaringer fra tilsvarende observationer her på Jorden. Stod man på Mars, ville himlen ikke være så sommerdags-blå, men mere have en farve a la flødekaramel. Den blå nuance opstår ved at de hvidbalancerede fotos  har tendens til at overkompensere for det lave indhold af de blå toner i lysspektret (på Mars). Det nederste panoramafoto viser Mount Sharp i de rå farver som registreres af kameraet. Dvs. at vi her ser scenariets ”reelle” farver, som de ville se ud hvis de var taget på stedet med kameraet i en typisk mobiltelefon uden nogen form for farvejustering. Disse fotos blev også taget på sol 45. Fotokilder: NASA/JPL-Caltech/MSSS. Tryk på fotos for at få forstørrelse.

Mars - ikke så rød endda!

2013-03-13 19:02 - Jaqueline K. Jensen

Som allerede introduceret i Morten Bo Madsens indlæg nedenfor, har Curiosity nu fået analyseret den sten-pulver-prøve som blev udboret og opsamlet i området der kaldes Yellowknife Bay på sol 182. Det sted i Yellowknife Bay, hvor roveren udtog denne første stenprøve fra grundfjeldet, ligger i noget, der menes at udgøre en del af et ældgammelt netværk af strømnings-kanaler, der engang har løbet fra den nordlige kant af Gale Krateret. Grundfjeldet indeholder her en finkornet muddersten og viser tegn på flere perioder med våde forhold, blandt andet små konkretioner og vener fyldt med vanddannede mineraler. Der er hermed stærke indicier for at Mars for meget længe siden kan have haft, hvad der skal til for at understøtte levende mikrober. MSL teamet har ved analyse at det udborede stenpulver bl.a. identificeret grundstofferne svovl, nitrogen, hydrogen, ilt, fosfor og kulstof - nogle af de vigtigste kemiske ingredienser for liv. Michael Meyer, leder af NASA's Mars Exploration Program udtaler bl.a.: "Et af de grundlæggende spørgsmål for denne mission er, hvorvidt Mars nogensinde kunne have haft et habitabelt miljø (beboeligt for liv) og "Fra det vi ved nu, er svaret: Ja."

Spor, der tyder på dette habitable miljø, kommer fra analyse af data fra instrumenterne ”Sample Analysis at Mars” (SAM) and ”Chemistry and Mineralogy” (CheMin). Resultaterne heraf viser, at området Yellowknife Bay var den lavtliggende ende af et gammelt flodsystem og måske engang våd søbund (der muligvis med mellerum genopstod). Klipperne på dette sted består fortrinsvis af finkornet muddersten indeholdende visse lermineraler, sulfat mineraler og for eksempel sulfider. Dette gamle våde miljø, er i modsætning til andre tidligere analyserede miljøer på Mars, ikke hverken hårdt oxideret, surt eller meget salt.

David Blake, principal investigator for CheMin instrument, siger: ”Lermineraler udgør mindst 20 procent af sammensætningen af denne prøve." Disse lermineraler er et produkt af reaktionen mellem forholdsvis frisk vand med vulkanske mineraler, som for eksempel olivin, der også er til stede i sedimentet. Den kemiske reaktion, som dannede lermineralerne, kunne have fundet sted enten i denne aflejring, under transport af sedimentet, eller der hvor sedimentet oprindelig kom fra. Netop tilstedeværelsen af kalciumsulfat sammen med ler viser at jorden er neutral eller let alkalisk – og altså på ingen måde sur, som det er tilfældet for de vandholdige klipper, som vha. Opportunity er fundet et andet sted på Mars, nemlig Meridiani Planum. Rækken af kemiske ingredienser, som er blvet identificeret i prøven er imponerende, og der er kemiske sammensætninger, såsom sulfater og sulfider, der peger i retning af en mulig kemisk energikilde for mikroorganismer. Vi forskere på MSL blev meget overraskede over at finde en blanding af oxiderede, mindre oxiderede, og endda ikke-oxiderede forbindelser, der netop giver en energigradient af den slags mange mikroorganismer på Jorden udnytter til at leve af. Denne delvise oxidation blev der første gang set indicier for da borespåner blev set at være grå i stedet for røde. Så Mars er slet ikke så rød endda!

En yderligere udboret prøve vil i løbet af de kommende uger blive anvendt til at forsøge at bekræfte disse første resultater, f.eks. flere af de gasser som blev registreret under analysen af SAM instrumentet. "Vi har karakteriseret en meget gammel, men mærkelig ny 'grå Mars', hvor forholdene engang var gunstige for liv," siger John Grotzinger, MSL videnskabelige leder (project scientist):  "Curiosity er på en mission, hvor der skal opdages og udforskes, og som team føler vi, at der ligger mange flere spændende opdagelser forude i de kommende måneder og år. "

På dette foto ses et sæt af billeder, hvor det til venstre er et billede af en sten kaldet Guadalupe i Eagle Crater, som er blevet udsat for Opportunity's Rock Abrasion Tool (RAT), som nærmest har "graveret" et 36 mm diameter hul i denne sten. Opportunity landede på Meridiani-sletten, hvor den stadig er aktiv – nu på sit tiende år! Læg mærke til at det støv, som er blevet produceret ved slibningen er rødligt. Denne sten er produceret i et meget surt miljø, hvor vandet var ved at forsvinde og saltene derfor blev mere og mere koncentrerede. Det røde støv indikerer tilstedeværelsen af hæmatit, et stærkt oxideret jern-bærende mineral. Diameteren af den slebne cirkel fra Opportunity er 4,5 cm. Billedet er taget på Sol 35 (28. februar 2004, på Jorden). Til højre ses det hul, som blev produceret af Curiosity ved den første boring i en sten på Mars nogensinde og hvorfra der blev opsamlet gråt støv til videre analyse. At støvet er gråt og ikke rødt –antyder at materialet i den er mindre oxideret. Diameteren af hullet er 1,6 cm og dybden 6,2 cm. Det blev taget på Sol 182 (8. februar 2013) af Mars Hand Lens Imager på Curiosity's robotarm efter dagens boring på et mål kaldet "John Klein." Ved tryk på fotoet opnås en fostørrelse. Kilde: NASA/JPL-Caltech/Cornell/MSSS.

Alle forudsætninger for at liv har kunnet trives HAR været til stede på Mars!

2013-03-13 11:30 - Morten Bo Madsen

Så er der analyseret bore-prøver fra Yellowknife Bay – og resultaterne viser, at alle forudsætninger for at liv har kunnet eksistere HAR været til stede på Mars for længe siden.

Analyseresultaterne viser at den sten, der er boret i på Curiosity's dag 182 indeholder (stort set) alle de grundstoffer, der skal til for at bygge levende organismer (brint, ilt, svovl, fosfor og kvælstof). Der mangler kun kulstof, men det findes i atmosfæren og her på Jorden findes organismer (kemoautotrofe og fotoautotrofe), som er i stand til at binde kulstof fra atmosfæren. Yderligere bemærkelsesværdigt er det at den muddersten (Mudstone), der er blevet boret i reflekterer et miljø, som hverken er specielt tørt, surt, saltholdigt, oxyderende eller på anden måde generende for biologi. Lige nu er der ikke vand nok, men som navnet muddersten antyder er der ikke længere tvivl om at der har været betydelige mængder af vand da stenen engang blev dannet. Det betyder, at hvis man havde sådan en sten på jorden og blot tilsatte vand, så ville der være jordiske mikroorganismer, som fint ville kunne leve og trives i dette miljø. Yderligere er der i stenen fundet både sulfater (oxyderet) og sulfider (reduceret), som giver mulighed for eventuelle mikroorganismer at udføre kemiske processer og dermed udvinde energi.

Den boring, der blev foretaget på dag 182, blev udført i et lille lavtliggende område John Klein i Yellowknife Bay, hvortil Curiosity er kørt siden landingen 6. august 2012 (se øvrige indslag i bloggen herunder). Analyser af boreprøven i instrumenterne CheMin og SAM (læs evt. mere om disse i tidligere blogs længere nede på denne side) har vist at det materiale, der er udboret fra John Klein er muddersten, som indeholder både lermineraler, sulfater (CaSO4) og sulfider. Et billede af den udborede prøve fra dag 193 viser at denne prøve er grålig og ikke indeholder så meget rustent (oxyderet) materiale at den bliver farvet rødlig ligesom det meste af Mars-overfladen (se Jaqueline K. Jensens blog fra den 21. februar 2013). Da det er første gang, der er foretaget en egentlig boring i en klippe på Mars, er allerede dette resultat bemærkelsesværdigt.

Endelig fik SAM og CheMin noget Mars-klippe at ”fordøje"

2013-02-26 09:53 - Jaqueline K. Jensen

De to kompakte laboratorier inde i Curiosity, ”Sample Analysis at Mars” instrumentet (SAM) og Kemi og Mineralogi instrumentet (CheMin), har nu indtaget dele af den første pulverprøve, som nogensinde er blevet udboret fra det indre af en klippe på Mars. Det venstre farvekamera (Mastcam) tog dette foto af instrumentet ”Collection and Handling for In-situ Martian Rock Analysis” (CHIMRA)  lige efter at værktøjet havde leveret en del af den pulveriserede stenprøve til SAM på Sol 196 (23. februar 2013), hvorefter CHIMRA blev repositioneret for at vende denne side mod farvekameraet. Dagen før, på sol 195,  havde CHIMRA allerede leveret en lille portion af stenpulveret til CheMin. Fotoet er blevet hvid-balanceret for at vise, hvordan dette motiv ville se ud, hvis det havde været optaget på Jorden, og det blev taget for at kontrollere, hvorvidt prøvematerialet forblev i røråbningen (Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS). Åbningen til CHIMRA ses inde i den "C-formede" vindbeskyttelses-del i midten af billedet og har en diameter på kun ca. 4 mm. Hver pulver-portion indeholdt kun halvt så meget materiale som i en vitaminpille og blev hældt gennem den smalle åbning ned til hvert af de to analyse-instrumenter. Laboratorierne skal bruges til at analysere stenpulveret i de kommende dage og uger og vi er alle spændte på at se de første resultater. På nuværende tidspunkt har data modtaget fra Curiosity bekræftet at pulver-leverancerne er vellykkede. Stenpulveret stammer som beskrevet tidligere i bloggen, fra Curiositys første fulde boring i klippen ved "John Klein" den 8. Februar 2013. På skitsen herunder ses en skematisk tegning af den drejelige instrumentsamling, som sidder for enden af robotarmen. Det er denne samling, der indeholder CHIMRA. Den grønne overflade viser placeringen af 150-mikrometer-sigten, hvorigennem prøverne sigtes (menneskehår er i gennemsnit ca. 100 mikrometer tykke). Desuden viser den lyserøde linje vejen fra boret til de dele boksen, der anvendes til at levere de sigtede stenpulverprøver til SAM og CheMin. Tryk på fotoet for at få en forstørret udgave.

Roveren bekræfter opsamling af den første borede stenprøve

2013-02-21 10:46 - Jaqueline K. Jensen

Curiosity har sendt nye billeder, der bekræfter at den med held (og behændighed) har fået opsamlet den første boreprøve udtaget fra det indre af en klippe på en anden planet. Overførsel af den pulveriserede stenprøve til den åbne scoop-skovl blev endelig synlig i de fotos som vi modtog fra Curiosity onsdag. På billedet herunder ses den fine grålige boreprøve nede i den 4,5 cm brede skovl, der sidder for enden af robotarmen (Kilde NASA / JPL-Caltech / MSSS). "At se pulveret fra boret i ”skovlen” giver os for første gang mulighed for at kontrollere den indsamlede boreprøve" siger JPL's Scott McCloskey, bore-ingeniør for roveren. Mange folk på MSL har arbejdet hen imod denne dag i årevis og nu kom endelig bekræftelsen af en vellykket boring – en kæmpe lettelse. For mange MSL folk svarer dette til, hvordan landings-holdet jublede efter den vellykkede touchdown d. 6. august 2012. Vi er dermed kommet endnu et stort skridt nærmere det at undersøge det indre af sten fra en anden planet. Puha! Man bør nok hele tiden knibe sig i armen og minde sig selv om, at alt dette foregår på Mars, en anden planet end Jorden, meget langt væk, et sted hvor vi i MSL teamet på mange måder ikke kan foretage meget hvis et eller andet ”driller”.

Planen er nu, at prøven skal sigtes og leveres videre til de analytiske instrumenter inde i roveren. Skovlen der indeholder den dyrebare prøve er en del af Curiositys "Collection and Handling for In situ Martian Rock Analysis" enhed (CHIMRA). Et instrument til indsamling, klargøring og videre håndtering af Mars-prøverne, inden de overføres til videre analyse. Det næste skridt er at pulveret vil blive overført til det indre CHIMRA, hvor prøven vil blive rystet igennem en sigte en eller to gange, for herved at screene (frasortere) partikler med en diameter større end 150 mikrometer. Små portioner af den sigtede prøve vil senere blive ført gennem indgangsportene på toppen af roverdækket og dermed ind i Kemi og Mineralogi instrumentet (CheMin) og Prøveanalyse på Mars instrumentet (SAM - Sample Analysis at Mars). Man kan se fotos af det udborede stenpulver online på dette link.

John Klein blev beskudt

2013-02-14 11:26 - Jaqueline K. Jensen

Allerede dagen efter at Curiosity havde boret det fine hul i John Klein klippen, blev der skudt med laserpulser med LIBS enheden fra roverens kemi- og kamera-instrument (ChemCam) ned i det friskt opborede stenpulver. På fotoet ses en række af mørkere gruber efterladt af laserens ”skud”, hullerne er nummereret fra 1 til 10. ChemCam zappede gentagne gange flere forskellige punkter i nærheden af det udborede hul på Sol 183 (d. 9. Februar 2013) og ses som en række ovenover borehullet (Kilde: NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/IRAP/LPGNantes/CNRS). Disse lasereksperimenter frembringer lysspektre som giver oplysninger om stenpulverets grundstof-sammensætning. På samme sol blev der også taget en masse fotos med ”remote micro-imager” i ChemCam, der bl.a. er blevet benyttet til at sammensætte nedenstående foto (farve-oplysningerne stammer fra Mast kameraet) og så skal de bruges til videre analyse af området. Klik på fotoet for at se en forstørrelse.

Lidt om størrelser

2012-02-11 20:00 (i Pasadena) - Morten Bo Madsen

Om de to borehuller (beskrevet i større detalje i Jaqueline's blog herunder): 16 mm i diameter, "mini-drill"-hullet 20 mm dybt, 640 mm herfra det seneste borehul, 64 mm dybt - og alt dette ca. 350.000.000.000.000 mm (350 millioner km) herfra. Det er da vildt, ik'da?

Så skete det! Første opsamlede materiale fra boring på Mars

2013-02-10 11:53 - Jaqueline K. Jensen

Den 8. februar 2013, sol 182, foretog Curiosity efter grundige forberedelser den første fulddybde boring på Mars, hvorfra borestøvet blev opsamles til videre analyse. Borehovedet sidder for enden af robotarmen og som fortalt i forrige blogindlæg, er både denne og de foregående tests foretaget i området John Klein. På fotoet herunder ses både det første mørkere borehul, hvorfra borestøvet vil blive opsamlet til videre analyse og den forudgående testboring. Fotoet er taget med Mars Hand Lens Imager  (MAHLI) kamerat på sol 182. Det nye hul er 1,6 centimeter bredt og 6,4 centimeter dybt og er foretaget i et område bestående af finkornet sedimentært grundfjeld; "Mini drill"-test-hullet til højre for det nye hul har en dybde af 2 centimeter (Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS). Klippen menes at indeholde beviser som vidner om tidlige våde miljøer på Mars. I forfølgelsen af disse beviser, vil roveren nu bruge de ombordværende analyseinstrumenter til at analysere det indsamlede stenpulver.

Det at skulle bore et lille hul på Mars lyder måske umiddelbart ikke som noget vildt - men det er det. "Det at bygge et værktøj, som skal interagere kraftigt med uforudsigelige klipper på Mars, kræver et ambitiøst udviklings- og testprogram," siger JPLs Louise Jandura, maskinchef. "For at nå frem til det punkt, hvor vi har kunnet bore dette hul i en klippe på Mars, har vi foretaget 8 øvelser og boret mere end 1.200 huller i 20 forskellige stentyper på Jorden." Ifølge John Grunsfeld (NASA associate administrator for the agency's Science Mission Directorate) er dette den størst opnåede milepæl for Curiositys team siden ”Sky-Crane”-landingen i august sidste år.

De næste dage vil programmørerne på MSL give roverarmen kommandoer til at udføre en række skridt til at forbehandle prøven, som så tilsidst vil blive leveret til de indre analyseinstrumenter. Stenpulveret, der blev genereret under boringen, blev transporteret op gennem nogle rør på bore-bitten, som yderligere indeholder kamre til videre opbevaring af pulveret indtil det overføres til det prøveforberedende instrument CHIMRA (Collection and Handling for In-Situ Martian Rock Analysis). Ifølge Avi Okon (drill cognizant engineer på JPL) skulle der være blevet opsamlet nok materiale til både at skrubbe og dermed rense overfladerne på de forskellige forbehandlings og analyseinstrumenter, og til de senere prøveanalyser. Inde i prøve-håndteringsinstrumentet, vil pulveret blive vibreret igennem en sigte een eller to gange, for derved at frasortere partikler, der har en diameter som er større end 150 mikrometer. Små portioner af den sigtede prøve vil derefter falde gennem porte på roverdækket og ned i CheMin (Kemi og mineralogi instrumentet) og til SAM (Sample Analysis at Mars instrumentet). Disse instrumenter vil herefter kunne påbegynde den længe ventede detaljerede analyse af den første opsamlede boreprøve fra en anden planet.

Det er da Vildt!

Første boretests på Mars

2013-02-08 09:28 - Jaqueline K. Jensen

Forrige weekend gennemførte MSL holdet en forberedende bore-test, som blev kaldet "drill on rock checkout". Denne dag benyttede man ikke den roterende mekanisme i borehovedet. Boreøvelsen var en del af en testserie som er med til at forberede den første boring på Mars, hvor der skal indsamles og analyseres sten-materiale. Testen blev udført på et klippestykke kaldet "John Klein" den 2 februar 2013 (sol 176), hvor den genererede en ring af stenpulver omkring hullet. Testen blev bl.a. foretaget for at vurdere om hvorvidt det borestøv der fremkom ville være egnet til senere analyse i roverens forskellige instrumenter.

Dette foto er taget med Mars Hand Lens Imager (MAHLI) kameraet fra en afstand af ca. 10 cm. Den viser et område af John Klein som er omkring 7,7 cm bredt. For at give en fornemmelse af størrelse, så er længden af det grå bore-snit ca. 1,7 centimeter (Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS).

Den næste boretest kaldet "mini boring", blev udført på Sol 180 (6. feb 2013), hvor man både benyttede slagboreeffekten og rotationen af boret. Også denne test blev udført på klippen ”John Klein”. Som det kan ses af billedet nedenfor, blev der herved genereret et fint lille hul med en ring af pulveriseret sten til efterfølgende evaluering. MAHLI tog billeder fra en afstand af 5 centimeter. Selve hullet er ca. 1,6 cm i diameter og omkring 2 centimeter dybt.  Hvis borestøvet på jorden omkring det friske hul lever op til de forventede krav fra rover holdet, da er planen at fortsætte med den første fulde boring en af de kommende dage.

Dette nærfoto er taget med Mars Hand Lens Imager (MAHLI) efter "mini drill" testen på roverens sol 180 (6. Feb. 2013). Kilde: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Gæste-indlæg af Nanna Høyberg Pedersen

2013-02-01 17:25 - Asmus Koefoed

I december kom Nanna og jeg forbi og interviewede Morten Bo Madsen omkring Mars til en artikel som vi har fået lov til at lægge op på Bloggen.

Mars kan besvare det store spørgsmål

Når man taler om planeter, så vil de fleste mennesker hurtigt tænke på vores naboplanet, Mars. Og det er ikke så dumt. Mars kan nemlig være med til at besvare det store spørgsmål: Er vi alene i Universet?

Nanna Høyberg Pedersen

Tænk på en planet i vores eget solsystem.

Sandsynligheden for, at du tænkte på Mars, er ret stor. Og det er slet ikke så mærkeligt. For med mindre du er meget interesseret i Universet, så er det mest Mars, du har hørt om. Det er der naturligvis en logisk forklaring på. Mars kan nemlig være med til at besvare et af de store spørgsmål, som fysikerne kigger på: Findes der liv andre steder i Universet?

- Det første sted, vi kan kigge efter liv, er Mars. Mars har tidligt i sin historie lignet Jorden i sin tidlige historie, forklarer Morten Bo Madsen, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet (NBI) på Københavns Universitet (KU). Han er leder af Mars-gruppen på NBI, der bl.a. arbejder sammen med NASA på den nyeste Mars-mission, Curiosity.

Mars har det, der skal til

I august i år landede robot-bilen Curiosity på Mars. Den skal blandt andet undersøge, om der kan have været liv på Mars.

- Det, der er det store spørgsmål ved Mars, er, om livet nogensinde har udviklet sig der, forklarer Morten Bo Madsen.

Curiosity er landet i et krater på Mars, som er særligt interessant, fordi der her findes nogle mineraler, der kun kan opstå, hvis der er vand til stede.

- En af de ting, vi ved, der skal være til stede, for at der kan opstå liv, er vand. Vi ved, at der er vand andre steder på Mars i form af is, siger Morten Bo Madsen. Han forklarer, at det kræver tre ting, hvis der skal opstå liv på en planet: vand, en energikilde (som i Jordens og Mars’ tilfælde er solen) og/eller så skal der stråle energi ud fra selve planetens indre – gerne i form af varme. Det er det, vi på Jorden kalder geotermisk energi, og det skyldes oprindelig gravitationel energi fra da planeten dannedes og de radioaktive isotoper, som var i udgangsmaterialet. Samme energi er årsagen til at Jordens kerne er flydende. Dette er vigtigt for livet på Jorden, fordi det er strømninger i den flydende kerne, der gør, at Jorden har et magnetfelt, der beskytter Jorden og gør, at vi kan leve på overfladen.- Vi ved ikke om Mars stadig har en flydende kerne. Men vi kan se, at Mars engang har haft et magnetfelt. Hvis der er liv på Mars i dag, så er det under overfladen, siger han. Det kan nemlig ikke lade sig gøre for de fleste mikrober at leve på Mars overflade, da der er meget høj UV-stråling og ikke noget magnetfelt til at beskytte overfladen mod denne stråling.

Endelig er det et krav for at biologi kan eksistere – og opstå – at der er organiske kemiske forbindelser til stede. Vi ved at der burde være organisk kemi på Mars, men vi har endnu ikke fundet det.

Og hvad så?

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan have været eller måske endnu er liv på Mars, kan måske virke noget fjernt i vores hverdag. Men det kan kaste lys over, hvordan livet er opstået på Jorden, forklarer Morten Bo Madsen. Mars er en af de bedste kandidater til at forklare livets opståen i dette solsystem, men i løbet af de næste årtier, vil man nok kunne begynde at se indikationer på liv på planeter fra andre solsystemer, der minder om Jorden, mener han – dvs. selvfølgelig kun hvis det ER der.

Men udover spørgsmålet om liv, er der også en række andre områder, hvor det kan være nyttigt at skele til Mars. F.eks. kan man bruge Mars til at udvikle klima-modeller her på Jorden.

- Det skyldes, at Mars har gennemgået en udvikling, som Jorden endnu ikke har. Den har mistet varmen hurtigere end Jorden har. Så den udvikling vi kan se på Mars, er måske noget vi skal se på Jorden gennem de næste milliarder år, forklarer han.


Liv på Mars er realistisk?

Spørgsmålet, der stadig står hen i det uvisse, er, om der har været liv på Mars.

- Jeg vil tro, at det er muligt at der har været liv på Mars. Der har været vand, og der har været ret varmt. Men der er kun en måde at finde ud af det på, og det er at gå ud og undersøge det. Og det er det, vi er ved, siger Morten Bo Madsen.


Derfor er Mars Rød

Den helt korte forklaring er, at man ikke ved præcist, hvorfor Mars ser rød ud. Det er blandt andet noget af det, som Mars-gruppen fra NBI har fået lov at undersøge på Curiosity-missionen. Står man på overfladen af Mars, er der da heller ikke kun en farve, og overfladen vil se mere karamelbrun end egentlig rød ud. Ikke desto mindre ser Mars rød ud på afstand, og man mener, at det røde støv på Mars overflade indeholder forskellige jern-oxider. Ligesom her på Jorden kan jern og jernholdige mineraler ruste på Mars, og det er det, der meget forenklet giver Mars sin karakteristiske røde farve.

Roveren forbereder første brug af bor

2013-01-27 09:28 - Jaqueline K. Jensen

Lige nu er Curiosity på vej mod en flad klippeformation, som indeholder nogle karakteristiske blege årer, der muligvis indeholder spor efter en vådere forhistorie på den røde planet. Curiosity vil de kommende dage langsomt nærme sig denne klippe, hvor boret skal anvendes for første gang på Mars. Ifølge MSL projektleder Richard Cook vil det at bore ned i en klippe for at indsamle en prøve være denne missions mest udfordrende aktivitet siden landingen. Dette er aldrig før blevet gjort på Mars, og MSL teamet vil derfor ikke blive overraskede, hvis nogle trin i processen ikke forløber som planlagt denne første gang. Curiosity vil først samle pulveriserede prøver fra klippens indre og bruge dem til at skrubbe boret ”rent” for eventuelle Jord-rester. Derefter vil roveren bore igen og tage flere prøver fra den samme klippe, som den herefter vil analysere for mineralske og kemisk sammensætning.

Klippen der skal bores i kaldes for "John Klein", som en hyldest til den tidligere MSL stedfortrædende projektleder John W. Klein, der døde i 2011. Den udvalgte klippeformation befinder sig i et område, hvor mast kameraet (Mastcam) og nogle af de andre kameraer har afsløret forskellige uventede karakteristika. Disse er årer, knudepunkter, og lagdelinger der går på tværs af hinanden (cross-bedded), en fin lille skinnende sten indlejret i sandsten (”Mars blomsten”), og muligvis nogle huller i jorden. Alt sammen noget som har vakt holdets interesse. J. Klein befinder sig på fladt grundfjeld i et lavlandet område kaldet "Yellowknife Bay". Terrænet i dette område ligner et udtørret flodleje og er beliggende ca. 500 meter øst for landingsstedet.  Det er fyldt med frakturer og årer, og de mellemliggende sten indeholder såkaldte”concretions”, som er små sfæriske koncentrationer af mineraler.

Når videnskabsholdet har besluttet at udføre den første boring her, skyldes det bl.a. nogle Mars-satellit observationer, der har vist at netop dette område hver nat afkøler langsommere end andre nærliggende terræntyper. Desuden har LIBS instrumentet i ChemCam (Cheminstry and Camera), fundet forhøjet indhold af kalk (calcium), svovl og brint (hydrogen). Nicolas Mangold fra ChemCam holdet udtaler at; "Disse årer er sandsynligvis sammensat af hydreret calciumsulfat, såsom basanit (vulkansk) og gypsum også kaldet naturgips (calcium sulfate dihydrate)". Fra Jorden ved man, at dannelse af sådanne årer, kræver at vand på et tidspunkt har cirkuleret i revnerne. Forskerne har også benyttet Mars Hand Lens Imager (MAHLI) til at undersøge sedimenter i Yellowknife Bay området. Nogle er sandsten, med korn op til ca. peberkorns-størrelse. Et korn har en interessant glimtende overflade og knop-lignende form, hvilket har medført en del interesse på internettet – hvor den kaldes for "Mars blomsten". Nogle af de andre sten i nærheden indeholder silt (mineralsk), med korn finere end pulveriseret puddersukker. Især de sidstnævnte adskiller sig væsentligt fra de grusede konglomerater i landingsområdet. Som Aileen Yingst siger; "Alle disse sedimenter, er med til at fortælle en historie om en tid, hvor Mars havde miljøer, hvor der aktivt blev aflejret materiale i Yellowknife Bay. De forskellige kornstørrelser fortælle os om forskellige transportbetingelser".

Fototekst: Området »John Klein som er udvalgt til Curiositys første brug af boret. Fotoet der er taget med Mast kameraet (MastCam), viser det flade område som gennemkrydses af årer. Roveren var ca. 5 meter væk fra stedet om eftermiddagen på den 153. sol, d. 10 Januar 2013. Målestokken på det venstre foto er 50 cm lang. På dette kommenterede foto, ses ude til højre tre zoom-fotos der illustrerer udsnit fra området, hver omkring 10 cm på tværs. Udsnit A viser en stor mængde forhøjede årer der rager op over grundfjeldet. Nogle af årerne har to vægge og et eroderet indre. På B ses flere eksempler på en horisontal diskontinuitet nogle få centimeter under overfladen. Diskontinuiteten kan være et lag, en revne eller en horisontal åre. Det aflange hul i sandet på foto C, befinder sig ovenover en revne, som sand og støv er gledet ned i. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Fototekst: Dette billede blev taget med Mast kameraet (Mastcam) på sol 120 d. 7 December 2012, og viser skrå lagdelinger kendt som ”cross-beddings” i et klippefremspring kaldet" Shaler". Målestokken på fotoet svarer til 50 cm’s længde. Netop det at disse cross-beddings er i decimeterstørrelsen, er indikation på sediment-transport i en vandstrøm. Strømmen former sandet til små undersøiske ribber, der migrerer med strømmen. Bevis for denne migration ses bevaret som strata, der er stejlt hældende i forhold til vandret-deraf udtrykket: "Cross-bedding". Kornstørrelserne er grove nok til at udelukke transport via vind. Dette specielle område findes stratigrafisk set over Gillespie-enheden i "Yellowknife Bay", og er dermed (sandsynligvis) af geologisk yngre dato. Billedet er hvid-balanceret for at vise, hvordan der ville se ud, hvis det var på Jorden. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Fototekst: Dette hvid-balancerede foto af en ”outcrop” på Sheepbed-lokaliteten, er taget med højre mastkamera (MastCam) på sol 126 d. 13 December 2012 og dækker et område på ca. 40 cm i tværsnit. Målestokken svarer til 8 cm. På fotoet ses veldefinerede årer fyldt med hvidlige mineraler, der tolkes som calciumsulfat (gips). Disse årer kan f.eks. dannes når vand cirkulerer gennem revner og aflejrer mineraler langs indersiderne som med tiden danner en åre. Årerne er Curiositys første kig på mineraler, der er dannet i vand. Disse fyldte årer er karakteristiske for den stratigrafisk laveste del af "Yellowknife Bay" området - kendt som Sheepbed enheden. Kilde: NASA / JPL-Caltech / MSSS.

Mere Mars One

2013-01-22-13:36- Asmus Koefoed

P1 havde et interview med Kjartan i går om Mars One, hør indslaget på DR's hjemmeside.

Mars One, reality show fra Mars

2013-01-18-12:00- Asmus Koefoed

Kjartan blev interviewet på deadline 17:00 i går om Mars-One; et hollandsk koncept til et reality tv show, hvor planen er at sende folk til Mars på en envejsbillet!

Se DR (man skal hen til 19:37)

Personligt håber jeg på at Mars-One ikke kommer til at lide samme sklæbne som TV2s program 'Den store mission' hvor man kunne dyste om at blive den første dansker i rummet, vinderen mangler her 13 år efter stadig at indfri sin gevinst.

Så blev der "fejet” på Mars!

2013-01-14 14:05 - Jaqueline K. Jensen

Curiosity benyttede på sol 150 (d. 6 jan 2013) for første gang den medbragte børste DRT (Dust Removal Tool) til at feje støv bort fra en klippeoverflade. Med denne manøvre er der kun et instrument tilbage ombord roveren, som endnu ikke er blevet brugt – nemlig boret. Børste-værktøjet er en motoriseret ståltrådsbørste, som er specielt designet til at forberede udvalgte klippeoverflader til videre undersøgelser med roverens andre videnskabelige instrumenter. Børsten er bare en af flere instrumenter som er indbygget i den drejelige værktøjskasse, der sidder for enden af roverarmen. Det er især grundstofanalysatoren, Alpha Particle X-ray Spectrometeret (APXS), Mars Hand Lens Imager (MAHLI) og boremaskinen, som kan være med til at skaffe informationer efter fjernelse af støv på klippeoverflader, der ellers ikke ville være tilgængelige på grund af den ofte støvede overflade.

Valget af et passende mål til første gangs brug af børsten faldt på området "Ekwir_1",  en lille klippe i "Yellowknife Bay" området. At det netop blev Ekvir, skyldes bl.a. at børsten helst skal placeres inden for mindre end en halv tomme fra målet (12,7 mm) og dette uden at udsætte instrumenterne for fare. Måleområdet skulle også helst være både fladt, rimelig glat, og dækket til af støv. Billeder af det børstede område på Ekwir kan findes online på føgende sites: Ekwir-Info1 og Ekwir-Info2. Det er Honeybee Robotics, New York, der har bygget DRT’en.

Dette foto af  Ekwir_1 er taget med MAHLI (Mars Hand Lens Imager) og viser det udsnit af klippen som blev børstet ren af Roverens Dust Removal Tool (DRT). MAHLI tog billedet i en afstand af ca. 25 cm. Det fritbørstede område er ca. 4,7 cm gange 6,2 cm. Skala baren nederst til højre i billedet er 1 cm.

Bemandet mission til Mars

2013-01-08 11:50 - Asmus Koefoed

Det klassiske svar på hvornår vi får en bemandet mission til Mars plejer at være "om ca 30 år". Det har hovedsagelig noget at gøre med at det er dyrt at tage derud og der hidtil ikke har været  en større politisk vilje til at investere i sådan et projekt. NASA har siden rumfærgen blev bygget haft det problem, at det tager omkring 10 år at bygge et nyt affyringssystem og den amerikanske regering skifter med (højest) 8 års mellemrum. Det betyder, der har været nogle meget seje systemer så som Lockheed Martins rumfly X-33 og Ares raketterne, der har måtte lade livet selvom de kun var få år fra at være flyveklar. I mellemtiden måtte NASA klare sig med rumfærgen (fra 1981) og de russiske Soyuz (fra 1966 med efterfølgende opdateringer) som efterhånden er blevet temmelig forældet koldkrigsteknologi.

Det ændrede Obama administrationen på i 2010 da de tillod private aktører at
flyve med NASA gods og astronauter og ligefrem støttede dem.

En af de største og mest spændende private aktører er SpaceX som er ejet af den 41-årige tidligere Paypal og Tesla Motors stifter Elon Musk. SpaceX beviste i maj 2012 at de kan forsyne den internationale rumstation ISS, noget der kræver at man kan accelerere et rumfartøj op på næsten 8 km/s og de er pt. det eneste private firma, der kan sende ting i kredsløb, noget der tidligere kun har været forbeholdt offentlige institutioner og fiktionelle James Bond skurke.


Hvad der virkelig fik os her i 'Marsgruppen' til at spærre øjnene op var da vi så et BBC interview med Elon Musk, hvor han fortæller at hans plan er at sende mennesket til Mars inden 15 år fordi, som han sagde,  "det skulle gerne være inden jeg bli'r for gammel". Det er noget jeg synes er virkelig spændende fordi det er første gang en erhvervsleder med et fungerende personligt rumprogram udtrykker ønsker at kolonisere Mars og jeg kan da kun håbe det er noget han får succes med.

"Slangeflods"-sten

2013-01-07 19:07 - Jaqueline K. Jensen

Så er Jul og Nytår overstået, og Curiosity genoptog sin kørsel den 3. januar 2013 (sol 147), hvor den kørte omkring 3 meter i nordvestlig retning for herved at komme tættere på et bugtende klippefremspring, kaldet for "Snake River" (Slangefloden). Snake River er kendetegnet ved en tynd kurvet linje bestående af mørkere sten, der stikker op over sandet i et forholdsvist fladt område, der udgøres af flade klippestykker. Ifølge John Grotzinger fra California Institute of Technology i Pasadena, er denne formation endnu en  spændende brik, da den f.eks. har et tværgående forløb i forhold til de omkringliggende klippefremspring og ser ud til at være dannet efter dannelsen af den underliggende aflejring. På nuværende tidspunkt har den lille bil kørt ca. 702 meter og MSL-teamet er godt igang med at vurdere mulige første mål til brug af boret.

Den bugtede klippeformation i den nederste del af denne mosaik (sammensat af flere billeder) optaget af Curiosity kaldes "Snake River." Billederne blev taget med roverens navigations kamera på sol 133 d. 20. december 2012. Kilde: NASA/JPL-Caltech.

Alle udtalelser på bloggen er udelukkende Mars-forskernes egne holdninger og tanker og ikke udtryk for JPL, NASA's eller Københavns Universitets officielle holdning. Projektet er støttet af FNUTil toppen