Phoenix diary (Danish) – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Mars > Research > Phoenix > Phoenix diary (Danish)

Dagbog fra Phoenix Mars Lander missionen

Her rapporterede Marsgruppen direkte fra Science Operations Centre for Phoenix Mars Lander missionen i Tucson, hvor seks medlemmer af gruppen arbejdede hele sommeren 2008.  Phoenix landede i de arktiske egne på Mars kl. 01:37 natten til mandag d. 26. maj 2008 (dansk tid).  



Mandag d. 7. juli 2008 kl. 14:37 - Mars-jord minder om Jord-jord

Af Kristoffer Leer


Isen dukker frem... Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona/Texas A&M University 
 
Efter at Phoenix folket holdt en lille pause den 4. juli, er vi nu tilbage på fuld kraft. Den 4. juli havde stort set alle fri, kun nogle få holdt øje med de data, der kom ned fra Phoenix.
Programmet var primært billeder, bl.a. til det store Peter Pan-panorama-billede af omgivelserne. Peter Pan er nu meget tæt på at være færdig. Det kan kan, ifølge Mark Lemmon, hovedansvarlig for SSI, være når som helst.

Idag er en endnu en milepæl nået: Den anden prøve er nu blevet leveret til vådkemi-laboratoriet, WCL. Umiddelbart ligner målingerne dem, vi fik ved første prøve: Den marsiske jord, minder om det, vi kender herfra Jorden. Den er ikke giftig eller hverken meget basisk eller sur.

Sam Kounaves, som er hovedansvarlig for WCL, udtalte efter at havde analyseret den første prøve, at der kunne gro asparges i den jord, der har været leveret til WCL. Det var naturligvis underforstået, at der skulle tilsættes noget gødning og tryk og temperatur - forhold der skal være noget anderledes, end dem man finder på Mars.

Der er to vådkemiceller tilbage, men det ligger lidt ude i fremtiden med prøver til dem. Tilgengæld har det høj prioritet at få en prøve til TEGA'en, Phoenix' massespektrometer. Det ser desværre ud til, at TEGA'en kun kan håndtere en prøve mere pga. en kortslutning. Denne prøve skal helst være isholdig, men det skulle være muligt at få nu.

På billedet her kan man se, hvordan gravning med tiden har ført Phoenix helt ned til isen... Det bliver spændende i en nær fremtid at undersøge den nærmere. 



Fredag d. 27. juni 2008 kl. 21:32 - En skelsættende jordprøve

Af Morten Bo Madsen
 

Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute

Analysen af jordprøven leveret til og under analyse i MECA kemi-laboratoriet blir uden tvivl skelsættende. Fundet af kalium (K), natrium (Na), magnesium (Mg) og chlor (Cl) i jorden kun få cm under overfladen tyder på at jorden har været under indflydelse af saltholdigt vand.

Vi glæder os til at analysen af jordens ioner og analysen af varmebehandlingen i TEGA'en bliver færdig, så vi kan få yderligere oplysninger om, hvorvidt denne jord vil kunne understøtte biologi i området.

Selv er jeg ikke længere spor i tvivl om at vi har fundet vand i jorden - vi har set stykker af lyst materiale sublimere (dvs. fordampe direkte fra den faste fase) i solens lys - præcis som vand-is vil gøre det under Mars' tryk- og temperatur-forhold - vi mangler blot at udtage en prøve så dybt nede, at vi kan bringe dette isholdige materiale helt til en af TEGA'ens ovne og analysere det til bunds der. Så er jeg overbevist om at vi vil se et klart signal fra vand.

Det der så blir meget spændende er at se på forholdet mellem let vand (H2O) og tungt vand (DHO) fordi disse tal vil kunne give os en ide om, hvor stort vandreservoiret er under Mars' overflade.

Også vindmålingerne vha. den vindsensor, Telltale, som Århus Universitet har leveret til missionen, er begyndt at give et godt billede af vindforhold døgnet rundt. Netop i går blev de førte natlige vindmålinger udført og vi har dermed efterhånden fået målinger gennem det meste af døgnet. Det viser sig, at vinden om formiddagen fortrinsvis kommer fra syd- syd-øst, mens den i løbet af eftermiddagen drejer så den fortrinsvis kommer fra nord.

Niels Bohr Institutets Magnet-eksperimenter har givet resultater både fra magnet-substraterne i MECA mikroskopi-stationen og fra de tre kalibreringstargets, der sidder på landerens instrument-dæk. Netop nu er dele af disse resultater ved at blive analyseret, vi mangler endnu gode mikroskopbilleder af en slags af de leverede magnet-substrater, før vi rigtigt systematisk vil kunne sammenligne med vores egne laboratorie-eksperimenter.

På de tre kalibreringstargets samles luftbåret støv løbende under missionen, og vi kan nu se at støvlaget gradvis blir tykkere og snart vil vi kunne begynde at studere detaljerne i spektret af dette støv og dermed kunne sammenligne med det støv vi samler på Spirit og Opportunity nær Mars' ækvator.

Så der er gang i den! 



Torsdag d. 26. juni 2008 kl. 10:05 - Godt gang i våd-kemi-laboratoriet 

Af Morten Bo Madsen 

Phoenix har netop gravet endnu et spor i Wonderland. Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute

I de seneste dage har vi leveret første prøve til Microscopy, Electrical conductivity and Chemical Analyzer (MECA)'s første våd-kemi-celle (WCL; internt på holdet kaldt og udtalt "Wickl"-cell - kort for Wet Chemistry Laboratory cell).

Det har været turbulente dage siden synet af sublimerende vand-is, som forsvandt helt i løbet af 3-4 dage, i Dodo-Goldilock grøften. Endnu en grøft er blevet gravet i Wonderland. Herfra er en prøve Rosy Red blevet leveret til MECA's mikroskopistation og til wickl-cellen. Så nu venter vi spændt på analyserne for pH og salte. Måske disse analyser kan give svar på, hvorfor den første jordprøve klistrede sådan på TEGA'ens celle nr. 4.

Dørene på den næste TEGA celle er ikke åbnet så meget som ønsket. Imidlertid har forsøg i "sandkassen" på Science Operations Center vist at det stadig vil være muligt at få tilstrækkeligt med jord gennem sprækken til at det skulle være muligt at lave en god analyse af jorden i TEGA-ovnen.

Gennem de sidste dag er billed-data fra de to grøfter blevet undersøgt intensivt og diskuteret indgående for at prøve at forstå, hvordan det lyse, kraftigt materiale, der er observeret i bunden af grøften evt. kan hænge sammen med dannelse af rimfrost.


Fra sporet har Phoenix gravearm indsamlet en prøve, som her afleveres til MECA's mikroskopistation og til wickl-cellen. Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute 



Tirsdag d. 24. juni 2008 kl. 14:23 - Phoenix har fundet is - det er helt sikkert!

Af Kristoffer Leer

På de første billeder fra den 15. juni var der store klumper af is i gravesporene - få dage efter var klumperne væk. Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute

Det der overbeviste os, er billedet af dodo-grøften (som ses her). På Billeder taget med fire mars-dages mellemrum, ser man tydeligt, at nogle af de små hvide stykker er forsvundet på det sidste billede. Da robotarmen ikke har været aktiv i grøften i fire dage, fortolker vi forsvindingsnummeret som sublimation, det vil sige, is der fordamper. Tryk og temperatur i området er sådan, at vand ikke kan eksistere på flydende form, derfor går isen direkte over på gasform.

Folk herovre diskuterer dog stadig, hvorfor der overhovedet er noget is tilbage. En mulighed er, at sublimationen går meget langsomt, fordi underliggende sten og klipper holder isen kold.

Der var naturligvis stor glæde og lettelse over det meget konkrete fund af is. Jeg ved ikke, om det udløste et flueben i vores Mission Succes Plan, men det var tæt på. I går var stemningen dog mest præget af, at Phoenix stadig er i safe-mode. De fleste anser det ikke som en alvorlig trussel, men det skal naturligvis behandles alvorligt. Joe Quin og de andre folk, der har ansvaret for selve rumskibet, så meget trætte ud ved kick-off mødet.

Ellers er vi i magnetgruppen optagede af at forberede en præsentation af vores foreløbige resultater til science team-mødet på fredag.


Fredag d. 13. juni 2008 - Ovnen er fuld

Af Morten Bo Madsen

Så lykkedes det at få en prøve helt ned i TEGA-ovnen. Bill Boynton, den glade TEGA-instrument co-investigator, blev næsten glemt i dagens 'midpoint'-møde, hvor nyheder om instrumenternes tilstand og nye data fra dem annonceres. Bill begyndte sin beretning næsten i 'blues-mode' - meget lavmælt:

»Vores første sekvens forløb som forventet og gav ingen uventede resultater, men den anden sekvens afsluttede før den skulle have gjort det - og gav et overraskende resultat: VORES OVN ER FULD!«

Og så spillede han 'Shake, Shake Shake' med K.C. and the Sunshine Band (en oldgammel rock-sang), så der var jubel i hele kontrolrummet.

Mere end halvdelen af det danske hold havde fri i går, så vi havde en vidunderlig nat/dag på Mount Lemmon (fra kl. 0300 til 1300) med god udsigt til hele mælkevejen, Jupiter, solopgangen fra et af udsigtspunkterne og en lang gåtur i bjergene, hvor det efterhånden blev godt varmt.



Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute 

Mandag d. 9. juni - Første prøve til TEGA

Så har vi forsøgt at levere den første prøve til TEGA’en og fik anbragt en ordentlig omgang jord oven på instrumentet, som man kan se på billedet. Men et eller andet gik ikke helt, som det skulle, da prøven blev leveret, for det er endnu ikke lykkedes at sikre os, at der også er materiale i den første af de små ovne inde i TEGA’en. Der er blevet sendt kommandoer til Phoenix om at aktivere TEGA’ens rystemekanisme, for på den måde at få noget af materialet til at falde igennem det net, der dækker TEGA åbningen. Senere i dag skulle vi få svar på, om det er lykkedes.



Foto: Line Drube 

Torsdag d. 5. juni 2008 - Holy Cow!

De sidste par dage har vi med jævne mellemrum modtaget nye billeder fra Phoenix af noget, der meget vel kunne være is. Først var der de hårde, lyse plamager under landeren, som meget passende fik navnet ”Holy Cow”, så var der de hvide stænk imellem den røde jord i den første skovlfuld, robotarmen gravede op, og efter den anden skovlfuld så vi en hvid plet i bunden af hullet. Ingen kan endnu sige med sikkerhed, om det er is, salte eller noget helt tredje, vi ser, men de fleste er optimistiske omkring den mulighed, at Phoenix allerede har fundet den is, den landede i Mars’ arktiske egne for at finde.

Siden vores døgnrytme følger døgnet på Phoenix’ landingssted, arbejder vi i øjeblikket fra ca. kl. 22 om aftenen til kl. 5 om morgenen. Så det er mørkt, når vi kører på arbejde og lyst, når vi får fri. Lidt mærkeligt, men med god mørklægning på vinduerne i vores soveværelser går det, og i det mindste sover vi i middagstimerne, hvor temperaturen her i Tucson let kommer op omkring de 40 grader. Arbejdstiderne skifter dog løbende, da marsdøgnet er ca. 40 minutter længere end et jorddøgn, og som science team skal man altid møde, når det er sidst på eftermiddagen på landingsstedet, og Phoenix sender dagens data ned. For at minimere tidsforvirringen er alle vinduer i SOC’en fuldstændigt afskærmede, og belysningen er den samme døgnet rundt, så her mærker man ikke, hvad tid på dagen det er.

Billedet er et stemningsbillede fra et af de mange planlægningsmøder i SOC’en, hvor det besluttes, hvad Phoenix skal gøre den næste dag. Folkene bag de forskellige videnskabelige instrumenter har selvfølgelig forskellige ønsker, og da der er begrænsninger på, hvor meget strøm, tid og datalagringskapacitet, der er til rådighed, er det noget af et puslespil at få det hele til at gå op. 



Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute 

Mandag d. 2. juni - Første skovlfuld marsjord

Her er billedet af den første skovlfuld jord, Phoenix har samlet op fra Mars. De hvide stænk er naturligvis interessante, fordi det kan være is eller måske salte. For at finde ud af det, skal prøven analyseres i TEGA instrumentet. Denne første skovlfuld var dog blot en øvelse, og den er blevet tømt ud igen uden nærmere analyse. Først den næste skovlfuld skal efter planen leveres til TEGA.

TEGA varmer prøven langsomt op og måler, hvornår de forskellige bestanddele af prøven fordamper. Derefter sender instrumentet gasserne fra prøven til et massespektrometer, der identificerer de forskellige atomer og molekyler i prøven.


 
Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute

Søndag d. 1. juni 2008 – Fodspor på Mars og måske mere is

I går rørte skovlen på Phoenix’ robotarm for første gang jorden omkring landeren og efterlod dette aftryk. Jokes om marsboere med fire tæer lå lige til højrebenet, da billedet tonede frem på skærmen i SOC’en.

I dag har robotarmen opsamlet sin første prøve, som efter planen skal analyseres af instrumentet TEGA (Thermal and Evolved Gas Analyzer). Billeder taget ned i skovlen af robotarmens kamera viser små hvide stænk, der kunne være is, imellem en masse rødt jord eller støv. Spændende hvad TEGA analysen vil vise. 


 
Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute

Fredag d. 30. maj 2008 – Er det is, eller..?

Al opmærksomhed har i dag været samlet om dette billede, som robotarmen har taget under landeren, og som viser meget mere af det flade, lyse materiale, vi så hjørnet af på billedet fra i går.
Der er ingen, der vil konkludere noget endeligt, men de fleste er enige om, at det ligner is, der er blevet afdækket af bremseraketterne under landingen. Hvis det er rigtigt, er der grund til at tro, at der også er is relativt tæt på overfladen ude i det område, hvor robotarmen kan grave, og at det derfor bliver muligt at grave sig ned til isen og tage prøver af den.
Billedet her har ikke en særlig god opløsning og er overeksponeret på den interessante ”is”. Bedre billeder i løbet af de næste par dage vil forhåbentligt hjælpe til at opklare, om det virkelig er is, Phoenix har fundet.



Foto: Line Drube

Fredag d. 30. maj 2008 - Happy birthday!

Det er Mortens fødselsdag i dag, så da vi kom hjem fra SOC’en i nat, var der surprise fødselsdagsmiddag og en kage formet som et af vores CalTargets, med seks forskellige farver glasur, til de seks forskellige colordots. Se et billede af et rigtigt CalTarget her, for sammenligning. Hele herligheden var forberedt af Kristoffer, der havde fri i går. Læg i øvrigt mærke til indskriften på lyset :-)



Foto: NASA/JPL/University of Arizona/Max Planck Institute 

Torsdag 29. maj 2008 – Foto af en larve på Mars?

Er det en larve? Et sneglehus? En pastaskrue? Der er mange vittige bud på, hvad det er, kameraet på Phoenix’ robotarm har fundet under landeren lige til højre for foden på dette billede. Meget tyder dog på, at det er en split, måske fra robotarmen, som er faldet planmæssigt af, da armen rettede sig ud.

Da folk var færdige med at joke om ”larven”, samlede opmærksomheden sig om den glatte flade længere inde under landeren (midt/øverst i billedet). Vi har ikke set noget lignende på billederne af omgivelserne omkring Phoenix, så noget tyder på, at den har været skjult under støvet, og at Phoenix’ bremseraketter har blæst støvet væk og afdækket den. Forhåbentligt får vi et farvebillede og stereobillede i høj opløsning af stedet en af de kommende dage, så det bliver muligt at komme med mere end kvalificerede gæt på, hvad det er.


Onsdag d. 28. maj 2008 – Phoenix løfter armen

Vores døgnrytme bliver dikteret af teknik ombord på rumsonder i kredsløb om Mars. Da vi stod op i ’morges’ omkring kl. 14 fandt vi ud af, at Phoenix er gået over til at bruge sonden Mars Odyssey i stedet for Mars Reconnaissance Orbiter som relæstation for data. Det betød, at dagens data kom næsten to timer senere end planlagt, og hele mødeplanen for i dag blev derfor også rykket et par timer. Men så blev der da tid til at lave pandekager til morgenmad!

Dagens billeder viser blandt andet, at Phoenix nu har løftet sin robotarm fra dækket, hvor den har ligget foldet sammen under hele den ti måneder lange rejse til Mars. De billeder vakte stor jubel fra hele holdet, måske især fra forskerne, der glæder sig til at grave og til at undersøge jorden fra skovlen i instrumenterne på dækket. Men inden skovlen kommer i brug, skal ingeniørerne lige have nogle dage endnu til at sikre sig, at alt fungerer som det skal.

Billedet viser Phoenix’ udsigt mod nordvest. Den lille skive på kanten af dækket med grøn, orange og blå kant er et af de tre såkaldte fiducial points, som vi har leveret til Phoenix. Man kan se lidt af et af de andre fiducials helt til venstre i billedet. Fiducials gør det muligt at bestemme helt nøjagtigt, i hvilket retning og højde et punkt på overfladen befinder sig, hvilket er vigtigt, når Phoenix skal til at grave. Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona/Texas A&M


 
Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona

Tirsdag d. 27. maj 2008 - Første lille problem og to fantastiske billeder

Vi er efterhånden ved at være på Mars-tid, så dagen startede omkring kl. 14 med bacon og æg til alle, tilberedt i bedste stil af Kristoffer. Desværre indeholdt mailboksen en besked om, at Phoenix ikke havde modtaget sine kommandoer fra i går, på grund af en teknisk fejl ombord på NASA's Mars Reconnaissance Orbiter, som er i kredsløb om Mars og fungerer som relæstation for Phoenix. Landeren har dog altid et sæt ’plan-b kommandoer’ i det tilfælde, at dagens kommandoer ikke når frem, så der har været lidt ny data at arbejde med i dag. Først og fremmest har vi fået det første farvebillede af iSweep eksperimentet.

Et andet fantastisk billede, som kom ud i dag, er billedet af Phoenix på vej ned gennem atmosfæren i sin faldskærm over krateret Heimdall. Billedet er taget af HiRISE kameraet ombord på Mars Reconnaissance Orbiter. Krateret er omkring 10 km i diameter, og selvom det ser ud som om, Phoenix er på vej ned i krateret, er den faktisk 20 km foran krateret. 


Mandag d. 26. maj 2008

Den ekstatiske stemning, der herskede i Science Operations Centret ovenpå den vellykkede landing i går, er forvandlet til koncentreret arbejdsro. Folk jubler stadig, når særligt vellykkede billeder fra Phoenix toner frem på storskærmene midt i lokalet, men der er ingen tvivl om, at vi nu er nået til det tidspunkt, alle har arbejdet sig frem mod i årevis, og ingen vil spilde tiden.

De første billeder af vores iSweep eksperimenter (skiven til venstre med de seks ’dots’ i forskellige farver) og fiducial targets (’målskiven’ ca. midt i billedet) på dækket kom ned i dag, og det var godt at se dem i god behold.
Fotocredit: NASA/JPL – Caltech/University of Arizona

Læs mere om iSweep og fiducials (på engelsk)
Se alle billederne fra Phoenix


 

Søndag d. 25. maj 2008 - Touch down!

Af Lone Djernis Olsen
Hele Phoenix holdet og deres familier var samlet i SOC’en (science operations center) her i Tucson for at opleve landingen sammen, og jo nærmere vi kom landingstidspunktet, des mere anspændt og koncentreret blev stemningen. Alle folk vidste, at resultatet af flere års arbejde plus indholdet af de næste mange år ud i fremtiden ville blive afgjort i løbet af Phoenix’ syv minutter lange tur ned gennem Mars’ atmosfære.
Under selve landingen fik vi løbende meldinger fra mission control i Pasadena, Californien, om milepæle, for eksempel ’nu er vi gået ind i atmosfæren’, ’nu er faldskærmen ude’, ’nu er varmeskjolden kastet af’, ’nu er landingsstellet nede’, og hver gang brød folk ud i jubel for kort efter at holde vejret igen og håbe på, at næste skridt også ville gå godt.
Da nedtællingen fra 250 m over overfladen begyndte, tror jeg ikke, der var en eneste afslappet muskel i hele lokalet, og da meldingen om touch down kom, gik der et halvt sekund før hele lokalet eksploderede i lettede råb, klappen og knus. I lang tid efter var lokalet et stort smil, og glade, lettede mennesker myldrede rundt for at give hinanden knus og ønske tillykke.
På det tidspunkt havde Phoenix faktisk allerede stået på Mars i et kvarter. Det er nemlig den tid, det tager for radiosignaler, der rejser med lysets hastighed, at tilbagelægge afstanden mellem Jorden og Mars. Derfor var der heller ingen mulighed for at gribe ind under landingen, hvis noget skulle gå galt. Alle kunne bare se til og håbe på det bedste.
Efter landingen havde mission control udspillet sin rolle, og tøjlerne blev givet videre til Tucson. Næsten to timer efter landingen kom de første billeder, Phoenix har taget af sig selv og sine omgivelser, og de viste blandt andet perfekt udfoldede solpaneler og et fladt landskab omkring landeren uden store klipper, der kan gøre det besværligt at grave. Helt perfekt!

 

 

Lørdag d. 24. maj  - På vej til Mars-tid

Af Lone Djernis Olsen
Så er det i morgen, Phoenix lander på Mars! Kristoffer og jeg ankom som de sidste fra NBI holdet fredag aften, så nu er vi fuldtallige.

Vi prøver at vænne os til at leve på Mars-tid, da næsten alle fra det danske hold skal arbejde med dataanalyse og derfor møde, når Phoenix sender data hjem, og det gør den hver dag, når det bliver eftermiddag på Mars.

I øjeblikket er Mars-tid ca. det samme som Tucson-tid, og vi går derfor i seng omkring kl. 3 om natten og står op kl. 12. Men et Marsdøgn er ca. 40 minutter længere end et Jorddøgn, så mødetiden vil rykke sig, som missionen skrider fremad. 

Det bliver noget af en udfordring at justere sin døgnrytme løbende, og der tales en del om, hvordan vi bedst afskærmer vinduerne i vores soveværelser for sollys.